Efterlønsreformen
Efterlønsalder hæves gradvist
Efterlønsreformen har ingen betydning for dig som er født tidligere end 1. januar 1954. Der vil efterlønsalderen fortsat være 60 år. Men herefter vil følgende være gældende:
- Efterlønsalderen bliver hævet med et halvt år om året fra 2014 til 2017. I 2017 kan man gå på efterløn, når man er 62 år, og få efterløn i fem år.
- Derudover bliver efterlønsperioden forkortet fra fem til tre år. Det sker ved at hæve efterlønsalderen gradvist fra 2018 og frem til 2023. I 2023 kan man gå på efterløn som 64-årig og få efterløn i tre år.
Satserne harmoneres
Herudover vil der blive tale om, at der skal ske større fradrag for pensioner. Der vil både være tale om en større procentsats samt fjernelse af det eksisterende bundfradrag. Denne skærpelse vil efter forslaget alene gælde for personer født efter 1. januar 1956.
Større fradrag for pensioner
Herudover vil der blive tale om, at der skal ske større fradrag for pensioner. Der vil både være tale om en større procentsats samt fjernelse af det eksisterende bundfradrag. Denne skærpelse vil efter forslaget alene gælde for personer født efter 1. januar 1956.
Efterløn afhænger af formue
Personer som med en pensionsformue på under ca. 1 mio. kr., vil få en højere efterløn, end de ville være berettiget til efter de gældende regler, hvis de går på efterløn, før de opfylder betingelserne for den såkaldte 2års regel. Optjening af skattefri præmie på op til 12 præmieportioner over en 3årig periode, bliver bevaret. Der foreslås dog en mulighed for at optjene portionerne helt indtil overgangen til folkepensionsalderen.
