Nye regler om rådighed og jobsøgning

Den 3. februar 2009 blev de nye regler om jobsøgning og rådighed offentliggjort.

De nye regler skal sikre et så højt niveau for jobsøgning som muligt, sikre en aktiv, seriøs og målrettet jobsøgning, og sikre, at ledige reelt står til rådighed.

Som ledigt medlem af a-kassen er det derfor vigtigt, at være opmærksom på, at der fortsat stilles krav om aktiv jobsøgning, og der skal søges adskillige job hver uge i ledighedsperioden. Arbejdsdirektoratet har gennem sin praksis fastslået, at det ikke har været hensigten med de nye regler, at der skulle ske et fald i jobsøgningsaktiviteten. Dette medfører, at kravene til ledige medlemmers jobsøgning fortsat er meget høje.

De væsentligste ændringer vedrører følgende punkter:

  • A-kassen skal ved vejledningssamtalen, sammen med ledige medlemmer, udfærdige en plan for jobsøgning. Planen skal løbende revideres i forbindelse med, at medlemmet deltager i samtaler i a-kassen.
  • A-kassen skal i forbindelse med rådighedssamtalen tage udgangspunkt i medlemmets plan for jobsøgning samt regler for rådighed.
  • Jobsøgningen skal være realistisk og seriøs.
  • Jobsøgningen skal være faglig og geografisk bred.
  • Ledige medlemmer skal modtage vejledning fra a-kassen forud for vejledningssamtalen, herunder skal medlemmet medbringe kopi af jobansøgninger sendt forud for vejledningssamtalen.
  • Ledige medlemmer skal i forbindelse med samtaler i a-kassen vejledes om, hvor mange ansøgninger der skal medbringes kopi af til næste samtale. A-kassen skal ved samtalen drøfte medlemmets jobansøgninger med medlemmet, herunder komme med forslag til forbedringer og ændringer i ansøgningerne.
  • I planen for jobsøgning skal indgå:
    • det ledige medlems kompetencer, kvalifikationer samt ønsker til et job.
    • medlemmets faglige og geografiske områder.
    • hvor den ledige skal finde de job, der skal søges.
    • at jobsøgningen skal være realistisk og seriøs.
    • andre relevante forhold, herunder at den ledige skal søge det arbejde, den pågældende kan varetage, inden for de udpegede områder.
    • det skal endvidere fremgå af planen, hvor mange jobansøgninger den ledige skal medbringe kopi af til den efterfølgende rådighedssamtale.
  • Medlemmet skal ved rådighedssamtalen oplyse om sin jobsøgning, herunder stillingsbetegnelse for de job, som den ledige har søgt.
  • Medlemmer, der allerede har været til vejledningssamtale, skal have udarbejdet en plan for jobsøgning i forbindelse med sin næste samtale i a-kassen.

Spørgsmål og svar

Hvad er en arbejdsløshedsforsikring?
Hvornår har jeg ret til dagpenge fra a-kassen?
Hvor meget kan jeg få i dagpenge?
Jeg mangler et dagpengekort - hvad gør jeg?
Se flere spørgsmål og svar

Det Faglige Hus - D. Lauritzensvej 14 - Postboks 512 - 6701 Esbjerg - Telefon 7545 3577 - info@detfagligehus.dk

facebook trustpilot