Vil du sælge forsikringer til vores medlemmer?
FAGFORSIKRING har netop oprettet salgskontor i Esbjerg. Herfra tilbyder vi attraktive forsikringer til de 90.000 medlemmer.
Det skal du sælge
Du skal sælge alle typer forsikringer til medlemmerne i Det Faglige Hus. Herudover skal du sælge medlemskaber af fagforening og a-kasse, fordi mange vælger at købe fagforening, a-kasse og forsikring som en pakkeløsning.
Din bagage
Du har arbejdet med salg af forsikringer eller skadesbehandling, og du har evt. en uddannelse indenfor forsikringsområdet.
Du er sælger med stort S
Du brænder for sælge og er meget resultatorienteret. Du kan skabe tillid og sikre dig, at nye kunder er fuldt orienteret, før du sælger forsikringer til dem. Smil på læben og en medfødt positiv tilgang til opgaverne er en af dine vigtigste egenskaber.
Her skal du sælge
Den største del af salgsarbejdet foregår på telefonen fra det nye salgskontor i Esbjerg. Herudover er der udfarende salgsaktiviteter på messer o.lign.
Hvornår skal du sælge
Du skal sælge forsikringer, når "der er kunder i butikken". Det betyder, at dine arbejdstider vil være skiftende og placeret i både dag- og aftentimer samt i weekenden.
Sådan honorerer vi
Ansættelsesvilkårene er gode i Det Faglige Hus. Både grundlønnen og provisionsaftalen er attraktiv. Herudover tilbyder vi 8 ugers ferie/frihed, sund og billig kantine, arbejdsgiverbetalt pension på 16,5%, sundhedsforsikring og andre goder.
Gode salgsargumenter
FAGFORSIKRING giver medlemmerne i Det Faglige Hus et godt tilbud på alle forsikringer. For eksempel familieforsikring, bilforsikring, behandlingsforsikring, heltidsulykkesforsikring, kritisk sygdomsforsikring, pension, livsforsikringer, m.m. I gennemsnit er der 20 - 30 % at spare ved at samle alle sine forsikringer hos FAGFORSIKRING, der i øvrigt opkræver alle forsikringer månedsvis uden gebyrer og ofte tilbyder bedre forsikringsvilkår.
Vi glæder os til at høre fra dig
Du kan få flere oplysninger om stillingerne ved at kontakte Claus Vang Madsen på tlf. 7545 3577. Du skal sende din ansøgning på mail til: clma@detfagligehus.dk senest den 20. februar. Jobbene vil blive besat, så snart vi har de rette kandidater.
En virksomhed i vækst
Hemmeligheden bag vores vækst i Det Faglige Hus er 280 kolleger, der ved alt om paragraffer og lønmodtageres rettigheder i både fagforening og a-kasse. De gør alt for at hjælpe vores medlemmer. Faktisk så meget, at medlemmerne anbefaler medlemmer, der anbefaler medlemmer, som så anbefaler medlemmer o.s.v. Indtil videre har det resulteret i 90.000 medlemmer. Det er nok heller ikke uvæsentligt, at Det Faglige Hus tilbyder medlemsskab af Danmarks billigste fagforening og a-kasse for alle. Det Faglige Hus har afdelinger i Esbjerg, Kolding, Herning, Aarhus, Aalborg, Odense, Ringsted, Hillerød og København. Læs mere om os på www.detfagligehus.dk.
FAGFORSIKRING
Som noget nyt sælger Det Faglige Hus nu via eget agentur forsikringsprodukter af enhver art til medlemmerne i Det Faglige Hus. Ca. 6.000 medlemmer har allerede forsikret sig via FAGFORSIKRING. Salgsopgaven er hidtil blevet løst i et eksternt agentur. Udover en salgsafdeling er der også oprettet en skadesafdeling i Esbjerg. Der er grundlag for en markant vækst indenfor medlemsforsikringer, og forventer derfor, at der vil ske mange ansættelser den næste tid.
En god arbejdsplads
Arbejdsmiljøet er trygt og uhøjtideligt i Det Faglige Hus. Selvom vi har travlt, er der plads til smil, og Det Faglige Hus er fyldt med gode kolleger i alle afdelinger, der er klar til at byde dig velkommen.