Lækre lejligheder i Alanya, Tyrkiet

Waterfall Resort , som er tegnet af den anerkendte arkitekt Mustafa Kaya, er beliggende i Tosmur ca. 800 m fra strandpromenaden, 300 m fra den smukke DimCay flod og 5 km. fra Alanya.

Lejlighederne

Lejlighederne er 110 m2 incl. balkoner og består af et soveværelse, et gæsteværelse, europæisk køkken med opvaskemaskine, en stue samt 2 badeværelser. Der er i lejligheden plads til 4 voksne samt 2 børn, sammenlagt 6 sovepladser fordelt med henholdsvis 2 i soveværelset, 2 i gæsteværelset og 2 i stuen. I soveværelset og i gæsteværelset er der senge, imens der i stuen er 1 sovesofa, som kan slås ud. Man medbringer selv sengelinned, viskestykker og håndklæder.

Området

I det smukke arkitekttegnede haveanlæg, er der 2 store swimmingpools med børnepool og en med vandrutchebane. I anlægget findes også tennisbane og minigolf, som kan benyttes mod en mindre betaling.

Området har noget at byde alle aldre; sikre badestrande med det internationale blå flag, en badevandstemperatur på over 25 grader og alle tænkelige vandsportsaktiviteter. Alanya er en velbevaret by fyldt med kultur og historiske fornemmelser som byder på spændende restauranter og utallige butikker og markeder, hvor der kan gøres en god handel. Er man til fred og ro og den uspolerede natur, er vandreture i bjergene en storslået oplevelse.

Der er mulighed for at tage bybus eller dolmus (tyrkisk bus) ind til centrum - prisen ligger på ca. 4 kr. pr. tur. Vil du vide mere om Alanya?? På www.sunsearch.info kan du læse om, hvad der sker i Alanya.

Priser og bestilling

Priser

Prisen for lejligheden er kr. 2.000,00 pr. uge (ekskl. aircondition og hovedrengøring) for ugerne 23-34 samt 42. Alle øvrige uger koster kr. 1.500,00 pr. uge (ekskl. aircondition og hovedrengøring). Prisen for aircondition er kr. 300,00 og prisen for hovedrengøring i forbindelse med afrejse er kr. 200,00. Afrejse/ankomst-datoer er fleksible ugen igennem i alle uger undtagen ugerne 26-32. I ugerne 26-32 lejes lejlighederne fra lørdag til lørdag, og der betales depositum på kr. 1.000,00. De efterfølgende dage koster 300,-/dag at leje lejligheden. Der er mulighed for at leje sengetøj, håndklæder, viskestykker og karklude til 40 kr. pr. person, dette betales ved bestilling.

Vi hjælper gerne med flybilletten

Det Faglige Hus er gerne behjælpelige med oplysninger omkring flybilletter, som normalt ligger i prislejet kr. 2.000 - 4.000 for en returbillet ud af Billund eller Kastrup. Hvorimod det ofte er en del billigere at flyve ud af Hamborg.

Transport mellem lufthavn og ferielejlighed

Fra lufthavnen i Antalya er der ca. 120 km. til Alanya, og transporttiden er ca. 1½ time i bil, og 2 timer i bus. Vi kan sørge for transport fra Antalya til Alanya for 65 euro pr. vej ved 4 personer.

Bestilling

Vil du leje en af lejlighederne, eller ønsker du flere oplysninger, kan du kontakte os på tlf.: 7545 3577.

Billeder

Betingelser

For at leje en af vores lejligheder skal du være medlem i Det Faglige Hus

Det Faglige Hus - D. Lauritzensvej 14 - Postboks 512 - 6701 Esbjerg - Telefon 7545 3577 - info@detfagligehus.dk

facebook trustpilot