En succeshistorie: 70.000 medlemmer på kun 6 år
Mens lavkonjunkturer og finanskrise kombineret med regn og rusk hænger sig som en tung truende sky over Danmark, så er smilet bredt og flaget går til tops i Det Faglige Hus.
Her har man netop rundet en ny milepæl - nemlig 70.000 medlemmer.
På blot 12 måneder er medlemstallet steget med 10.000, og det er bemærkelsesværdigt i en branche, som ellers bredt set er plaget af svigtende tilgang.
Og hvad er så årsagen til, at netop Det Faglige Hus skiller sig positivt ud?? - Ja, det spørgsmål kan man passende stille landsformand Johnny Nim, og han tøver ikke med svaret. Vores produkt er unikt.
Vi tilbyder den markant billigste samlede løsning på fagforening og a-kasse for alle lønmodtagere.
Hertil kommer, at vi ikke går på kompromis med kvaliteten. Vores medlemmer får faglig bistand på højt niveau af de specialister, som vi har ansat på alle poster. Og dette koncept trækker nye medlemmer til.
Mange af disse nye medlemmer fortæller, at de melder sig ind, fordi et andet medlem har anbefalet dem Det Faglige Hus. Derfor skal der ikke herske tvivl om, at medlemstilfredsheden - på trods af markedets laveste kontingent - er meget høj.
Det Faglige Hus fik for alvor vind i sejlene, da de for 6 år siden fik statens godkendelse til at drive a-kasse. Det er især siden da, at medlemmerne er strømmet til. Som arbejdsplads har Det Faglige Hus også gennemgået en gevaldig udvikling gennem de seneste 6 år, hvor ca. 180 nye medarbejdere er kommet til. Langt størstedelen er ansat på hovedkontoret i Esbjerg. Det er i den sammenhæng værd at bemærke, at Det Faglige Hus har formået at tiltrække og fastholde højtuddannet arbejdskraft fra de største af landets universitetsbyer.
Det Faglige Hus satte sig for et par år siden et ambitiøst mål nemlig at nå 100.000 medlemmer inden udgangen af 2010. Dette mål er nu indenfor rækkevidde. Johnny Nim tør da også at spå om årene lidt længere fremme, idet han udtaler: - Med den stabile vækstkurve vi nu har oplevet de seneste seks år, tør vi tro på, at vi når målet i 2010, og at vi indenfor en overskuelig årrække bliver de danske lønmodtagernes foretrukne valg, når det gælder fagforening og a-kasse.
Vi uddyber gerne ovenstående og ser frem til at blive kontaktet.
Mette Jul, Kommunikationschef
Tlf. 7912 8113.