Det Faglige Hus satser på håndbold
Det Faglige Hus har nu indgået endnu en hovedsponsoraftale i sportens verden. Denne gang handler det om esbjergensisk tophåndbold i form af en etårig aftale med Team Esbjerg. En aftale som dog allerede nu forhandles med henblik på en forlængelse til tre år.
Et lille udpluk af profilerne på Team Esbjergs ligahold. Set fra venstre Rannveig Haugen, Mart Mangue, Lotte Grigel og Siri Seglem
Landsformand i Det Faglige Hus Johnny Nim oplyser, at aftalen er indgået, fordi vi tror på, at vi med sponsoratet kan profilere Det Faglige Hus - ikke bare i Esbjerg men i hele landet. Vores logo er bl.a. på alle spilletrøjerne, og det vil give opmærksomhed hos de tilskuere, der møder op på landets håndboldarenaer for at følge liga-kampene. Herudover satser vi på en række tv-kampe, som vil øge opmærksomheden markant, idet ligakampene ofte bliver vist på landsdækkende tv i primetime. Vores erfaring er, at vi via sporten øger kendskabet til vores brand, så det dermed understøtter vores øvrige markedsføring på en hensigtsmæssig måde.
- Efter nogle år hvor Team Esbjerg har haft store problemer med at bide sig fast i ligaen, tror vi i år på, at de opnår større sportslig succes, idet klubben er tilført en række dygtige spillerprofiler, ligesom der er kommet mere styr og ro på den forretningsmæssige side. Jeg har sat en ekstra pose penge på højkant, hvis holdet kvalificerer sig til slutspillet, og det tror jeg da, at der er en realistisk chance for, slutter Johnny Nim.