Åbningsreception på nyt afdelingskontor i Kolding

Det Faglige Hus har netop åbnet kontor i Kolding, hvilket vi markerer overfor alle medlemmer og andre interesserede

ved en uformel reception
fredag den 12. juni kl. 13.00
i Det Faglige Hus, Buen 12, 3., 6000 Kolding

Med åbningen af det nye lokalkontor, har vi nu har mulighed for at yde vores ca. 5.000 medlemmer i Kolding og omegn en mere lokal service, og det er vi utrolig glade for. Indtil videre skal de 5 medarbejdere på kontoret, der alle er erfarne a-kassesagsbehandlere og vejledere, betjene medlemmerne i Kolding, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg. Hidtil har disse medlemmer været henvist til vores kontor i Esbjerg, så der er tale om en klar serviceforbedring for denne gruppe.

Vi ansætter fortsat medarbejdere på kontoret, så vi derved også bliver i stand at betjene medlemmerne i byerne nord for Kolding. De må i øjeblikket køre til enten Århus eller Odense, når de skal i kontakt med a-kassen.

Her i disse finanskrisetider er medlemmernes behov for kontakt til deres a-kasse jo desværre steget markant. Men ikke mindst derfor, er det os magtpåliggende at være så tæt på medlemmerne så muligt, så sagsbehandlingen kan tilrettelægges på en fleksibel måde til gavn for både medlemmer, a-kasse og samfundet, da den dybere mening selvfølgelig er, at medlemmerne ved en fælles indsats skal i job så hurtigt som muligt igen.

Det Faglige hus har over hele landet gang i udvidelser. I København er vi i øjeblikket ved at flytte til væsentlig større lokaler på Frederiksberg. Efter sommerferien åbner vi kontor i Hillerød. Og i Esbjerg åbner vi snart vores 4. kontor i en nyopført kontorbygning på Dokken.

Det er ikke kun finanskrise og den stigende ledighed, der har givet travlhed i Det Faglige Hus. Vores medlemstal stiger fortsat markant. Vi runder snart 80.000, og har således øget med 10.000 medlemmer pr. år. Det gør, at vi konstant har behov for at udvide medarbejderstaben, der lige nu tæller 250.

Vi ses den 12. juni, hvor alle fremmødte får mulighed for at hilse på bl.a. landsformand Johnny Nim samt de nyansatte medarbejdere.

Det Faglige Hus - D. Lauritzensvej 14 - Postboks 512 - 6701 Esbjerg - Telefon 7545 3577 - info@detfagligehus.dk

facebook trustpilot