Sagsbehandler søges til Det Faglige Hus, Esbjerg
Vil du være med til at give vores medlemmer god service og hurtigt svar i a-kassen?
Dine arbejdsopgaver
Du skal behandle ansøgninger om dagpenge, feriedagpenge, VEU og uddannelsesydelse. Herudover skal du rådgive og vejlede vores medlemmer indenfor disse fagområder.
Din bagage
Du har relevant erhvervserfaring, kendskab til a-kassesagsbehandling eller erfaring fra et jobcenter eller anden aktør.
Andre vigtige forudsætninger
Du skal udvise engagement og ansvarlighed samt være i stand til at arbejde selvstændigt og systematisk. Du brænder for at rådgive og vejlede vores medlemmer, og du formulerer dig godt i skrift og tale. Desuden er du en habil it-bruger
Sådan honorerer vi
Ansættelsesvilkårene er gode i Det Faglige Hus. Udover god løn efter kvalifi kationer tilbyder vi 8 ugers ferie/frihed, sund og billig kantine, arbejdsgiverbetalt pension på 16,3 %, sundhedsforsikring og andre goder.
Vi glæder os til at høre fra dig
Du kan få flere oplysninger om stillingerne ved at kontakte Hanne Nikolajsen på tlf. 7912 8179. Du skal sende din ansøgning på mail til: job@detfagligehus.dk senest den 15. februar. Jobbene vil blive besat, så snart vi har de rette kandidat.
En virksomhed i vækst
Hemmeligheden bag vores vækst i Det Faglige Hus er 280 kolleger, der ved alt om paragraffer og lønmodtageres rettigheder i både fagforening og a-kasse. De gør alt for at hjælpe vores medlemmer. Faktisk så meget, at medlemmerne anbefaler medlemmer, der anbefaler medlemmer, som så anbefaler medlemmer o.s.v. Indtil videre har det resulteret i 90.000 medlemmer. Det er nok heller ikke uvæsentligt, at Det Faglige Hus tilbyder medlemskab af Danmarks billigste fagforening og a-kasse for alle. Det Faglige Hus har afdelinger i Esbjerg, Kolding, Herning, Aarhus, Aalborg, Odense, Ringsted, Hillerød og København.
En god arbejdsplads
Arbejdsmiljøet er trygt og uhøjtideligt i Det Faglige Hus. Selvom vi har travlt, er der plads til smil, og Det Faglige Hus er fyldt med gode kolleger i alle afdelinger, der er klar til at byde dig velkommen.