Strejke og lockout

Hvordan er jeg stillet under strejke eller lockout?

Fagforeninger må generelt ikke medvirke i eller støtte en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, da man derved kan pådrage sig et organisationsansvar. Hvis du deltager frivilligt i en sådan konflikt, får du derfor ikke strejkegodtgørelse fra os. Hvis du derimod kan dokumentere, at du har forsøgt at komme på arbejde, men er blevet forhindret af enten en blokade eller en lockout, får du udbetalt strejkegodtgørelse svarende til højeste dagpengesats - dog maks. det lidte tab. Du skal dog opfylde de almindelige betingelser for at modtage faglig bistand ved at have været medlem af en af fagforeningerne i mindst to måneder. Såfremt du er overflyttet fra et andet forbund, bliver din anciennitet også overflyttet.

Kommer du i denne situation, så kontakt Faglig Hotline med det samme, så vi har mulighed for at undersøge, hvad der rent faktisk foregår på arbejdspladsen. Det er en fordel, hvis arbejdsgiveren bekræfter, at du er blevet forhindret i at passe sit arbejde.

- Omkring de lovlige overenskomstmæssige strejker er det typisk sådan, at Det Faglige Hus ikke er forhandlingsparten og dermed ikke er omfattet af konflikten. Derfor skal medlemmerne som udgangspunkt møde på arbejde. Hvis man bliver forhindret i at møde på arbejde på grund af blokader o. lign., kan man få udbetalt strejkegodtgørelse. Men også her gælder det dog, at man straks skal kontakte Faglig Hotline.

Din allerede planlagte ferie kan blive annulleret ved strejke - såfremt du ønsker at afvikle din ferie under en strejke, er det vigtigt, at du indgår en aftale med din arbejdsgiver om, at du kan afvikle ferie under strejke - kontakt eventuel Faglig Hotline for nærmere information herom.

Du træffer Faglig Hotline på tlf. 7610 9304 i tidsrummet 8.00 - 18.00 mandag til torsdag og 8.00 - 16.00 om fredagen.

 


Tilbage til spørgsmålsoversigten

Hvis du ikke fandt svar...

Det er ikke sikkert, at du fandt svar på dit spørgsmål. Skulle det være tilfældet, så ring eller send os en mail.

Indmeldelse
Drejer spørgsmålet sig om at få flere oplysninger før du bliver medlem, så ring tlf. 7020 2064 eller send en e-mail til info@detfagligehus.dk.

Kontingent m.m.
Drejer spørgsmålet sig om din kontingentopkrævning, dit medlemskab eller tilmelding til efterløn, så ring tlf. 7610 9302, eller send en e-mail til medlemshotline@detfagligehus.dk.

Udbetalinger fra a-kassen
Drejer spørgsmålet sig om ledighed, udbetaling af dagpenge eller andre ydelser, så ring tlf. 7610 9303

Faglige spørgsmål
Drejer spørgsmålet sig om faglige problemer på dit arbejde – opsigelse, manglende løn o. lign. Så ring 7610 9304 eller send en e-mail til faglighotline@detfagligehus.dk.

Arbejdsskade - sygedagpenge m.m.
Drejer spørgsmålet sig om arbejdsskade, sygedagpenge, revalidering, flexjob, førtidspension, og lignende, så ring tlf. 7610 9305 eller send en e-mail til socialteam@detfagligehus.dk.

Du kan træffe os alle hverdage kl. 8.00 – 18.00, fredag dog til kl. 16.00.

Det Faglige Hus - D. Lauritzensvej 14 - Postboks 512 - 6701 Esbjerg - Telefon 7545 3577 - info@detfagligehus.dk

facebook trustpilot