Beregning af dagpenge efter selvstændig virksomhed

Når du har fået ret til dagpenge, skal vi beregne en dagpengesats til dig. Her gælder der særlige regler for selvstændige, som vi beskriver her.

Din dagpengesats er det beløb, du modtager pr. måned, hvis der ikke skal ske fradrag for arbejdstimer m.m. Du kan få 90% af din tidligere indkomst pr. måned, dog maksimalt 20.359 kr. før skat som fuldtidsforsikret (2024). 

Den maksimale dagpengesats kan dog i visse tilfælde forhøjes med et beskæftigelsestillæg i de første 3 måneder, hvor du er ledig. Du kan læse mere om, hvornår du har ret til beskæftigelsestillæg her

Din sats bliver beregnet som et gennemsnit af de 12 måneder, hvor du har tjent mest, inden for de seneste 24 måneder. I opgørelsen indgår al A- og B-indkomst, som du har betalt arbejdsmarkedsbidrag af samt overskud fra selvstændig virksomhed.

Overskud fra selvstændig virksomhed bliver fordelt på det antal kalendermåneder, som indkomståret består af. Er indkomståret fx et helt kalenderår, medregnes overskuddet med 1/12 pr. måned.

Al A- og B-indkomst, som du har betalt arbejdsmarkedsbidrag af, medregnes til den måned, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregistret. Hvis B-indkomsten ikke skal indberettes til indkomstregistret, medtages indkomsten til den måned, hvor du kan dokumentere, at arbejdet er udført.  

Hvis du har fået ret til dagpenge udelukkende på baggrund af indkomst fra selvstændig virksomhed for de seneste 5 års afsluttede årsopgørelser, beregner vi din dagpengesats som et gennemsnit på baggrund af dine 2 bedste indkomstår inden for de seneste 5 afsluttede indkomstår.

Ansøgning

Du skal udfylde en blanket, for at vi kan beregne din dagpengesats.

Læs også om:

Dagpenge til freelancere

Ophør af selvstændig virksomhed

Sådan melder du dig ledig og søger om dagpenge

Sådan kan du udtræde af selvstændig virksomhed

 

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9303
Vores telefoner er lukket
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket