Cookies hjælper os med at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at besøge vores website accepterer du vores brug af cookies.
Du kan læse mere her.
OK

Sådan hjælper vi med din sociale sag

Vi kan hjælpe dig, hvis du har problemer med kommunen eller jobcentret. 

Ønsker du hjælp til din sociale sag, skal du kontakte Social Team. Vi vil svare på dine spørgsmål. Hvis vi vurderer, du har behov for det, vil du få tilknyttet en socialrådgiver, som kan hjælpe dig.

Sagen starter op

Når vi starter en sag op, vil du modtage en mail om, at der ligger et brev og en fuldmagt til dig i MIT detfagligehus.

Når vi har fået den underskrevne fuldmagt retur, vil du få tilknyttet en socialrådgiver.

Hvilke sager hjælper vi med?

Vi kan hjælpe dig med problemstillinger indenfor følgende områder:

Vi kan også hjælpe med at se, om du får det rigtige udbetalt fra kommunen.

Få hjælp til andre sagstyper.

Hvordan kan vi hjælpe?

Vi hjælper på forskellig måde, afhængig af din situation og hvilke problemer du har. 

Vi starter som regel med at indhente sagsakter fra kommunen eller jobcentret. Dette hjælper os til at få et bedre overblik over din situation. 

Vi vil også tage en snak med dig omkring dine muligheder. Vi kontakter kommunen eller jobcentret, hvis der er behov for det.

Vi kan deltage i møder

Vi deltager i møder med kommunen og andre instanser, når vi mener, vi kan gøre en forskel. 

Normalt deltager vi ikke i opfølgningsmøder og andre almindelige møder mellem dig og kommunen eller jobcentret.

Den socialrådgiver, du får tilknyttet, vurderer fra gang til gang, om vi vil deltage i møderne.  

Samarbejde

Det er vigtigt at du orienterer os om ændringer i din situation fx partshøringer, afgørelser, ophør i praktik, lægeundersøgelser mv.

Vi kan kun hjælpe dig med de problemer, som vi kender til.

Afgørelser

Når du modtager en afgørelse i din sag, vil vi gennemgå den sammen med dig.   

Hvis vi vurderer, at vi skal klage over afgørelsen, fører vi selvfølgelig din klagesag.

Medlemshistorier

Læs historier om hvordan, vi har hjulpet medlemmer med deres problemer.