Feriepengene mangler

Hvis du ikke kan se dine feriepenge, før du skal holde ferie, så er der måske noget i vejen. Vi forklarer, hvad du skal gøre.

Tjekliste, når du skal afklare, om du mangler feriepenge:

  • du var ansat hos en arbejdsgiver i ferieåret.
  • du har ikke ferie med løn fra denne arbejdsgiver.
  • der er ikke indberettet feriepenge til Feriepengeinfo på borger.dk.
  • du skal holde ferie inden længe.

Er alle punkter opfyldt, så forsøg først at kontakte din arbejdsgiver for at høre, hvorfor der ikke er indberettet feriepenge til dig - og giv dem en frist på fx 10 dage til at bringe det i orden.

Dukker feriepengene ikke op inden fristens udløb, eller foretrækker du, at vi kontakter din arbejdsgiver, så skal du sende os en kopi af:

Vi skal også bruge:

  • liste med de datoer, hvor du har holdt ferie.
  • oplysning om, hvad du ved om de manglende feriepenge.

Når vi modtager dette fra dig, hjælper vi dig med at opgøre og rejse kravet over for din arbejdsgiver.

Bliver det nødvendigt, indgiver vi en konkursbegæring og anmelder dine krav til Lønmodtagernes Garantifond.

Frist for indbetaling til FerieKonto

Hvis din arbejdsgiver ikke er omfattet af en feriekortordning, skal dine feriepenge indbetales til FerieKonto.

Får du feriepenge under din ferie, skal din arbejdsgiver løbende indberette og indbetale dine optjente feriedage. Fristen afhænger af, hvornår din lønperiode slutter.

Slutter lønperioden mellem den 1. – 15. i en måned, skal ferien indberettes og indbetales inden udgangen af samme måned.

Slutter lønperioden mellem den 16. og indtil udgangen af en måned, skal ferien indberettes og indbetales senest den 15. i den efterfølgende måned. 

Ferie med løn

Holder du ferie med løn, bliver de feriedage og feriepenge, du har til gode først indberettet og indbetalt, hvis du fratræder. Ferien skal indberettes og indbetales senest den sidste dag, inden du fratræder.

Bemærk at din arbejdsgiver ikke skal indbetale dine feriepenge til Feriekonto, hvis han er omfattet af en anden feriekortordning fx via en overenskomst. Men ferien skal dog stadig indberettes efter de samme frister.  

Læs mere om regler for at indberette og indbetale dine feriepenge.

Forældelse

Dit krav på feriepenge bliver forældet 5 år efter den periode, hvor du skulle have holdt ferien (ferieafholdelsesperioden).  Det betyder, at kravet om feriepenge, som du skal bruge i perioden 01.09.20-31.12.21, bliver forældet den 31. december 2026.

Har du overført ferie, bliver kravet om feriepenge i den overførte ferie også forældet 5 år efter den periode, som ferien er overført til.

Vi opfordrer dog til, at du straks kontakter os, hvis du mangler dine feriepenge, fordi der er kortere frister for at anmelde dit krav i tilfælde af fx konkurs eller din arbejdsgivers dødsfald.

Relevante love

Ferieloven

Se også Hjælp fra Faglig hjælp og Retssager.

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9304
Vores telefoner er lukket
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket