Cookies hjælper os med at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at besøge vores website accepterer du vores brug af cookies.
Du kan læse mere her.
OK

Invitation til grunduddannelse for tillidsrepræsentanter

Hvis du er tillidsrepræsentant i en KA-virksomhed, kan du komme på grunduddannelse i Det Faglige Hus den 2. november 2019. Uddannelsen er gratis.

Årligt tillæg på 9000 kr.

I den nye overenskomst har vi aftalt, at du som TR har ret til et årligt tillæg på 9.000 kr., som udbetales med lønnen for december, hvis du har gennemført grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter hos Det Faglige Hus. 

Har du ikke været TR hele året, opgøres tillægget forholdsmæssigt, så du får 750 kr. pr. måned, du har været valgt som TR.

Bliv klædt godt på som tillidsrepræsentant

På dagen vil du høre om, hvordan Det Faglige Hus kan hjælpe dig og dine kolleger, hvis I får problemer i jobbet. Vi vil klæde dig godt på, så du kan hjælpe med at varetage dine kollegers interesser, og så du på en god måde kan blive bindeled mellem virksomheden og Det Faglige Hus.

Når du er valgt som TR, skal du forholde dig til flere forskellige typer af opgaver, der spænder fra personsager, samarbejdsproblemer, forhandling af løn og arbejdstid og fastholdelse af helbredstruede kollegaer, barselsorlovsspørgsmål og meget mere.

Underviseren er faglig konsulent Lis Grønbech.

Se den fulde beskrivelse af grunduddannelsen.

Målgruppe

Grunduddannelsen er for tillidsrepræsentanter under KA overenskomsten, som er godkendt og registreret som TR hos Det Faglige Hus. Er der endnu ikke valgt en tillidsrepræsentant på din arbejdsplads, så læs mere om valg her. 

Tid

Lørdag den 2. november 2019 kl. 9.00-12.00.

Vi er vært med morgenkaffe før kursusstart fra kl.8.30 og frokost efter kursets afslutning. 

Adresse

Det Faglige Hus, John Tranumsvej 23, 6705 Esbjerg Ø

Refusion af transportudgifter

Vi dækker kørsel i egen bil mellem dit hjem og Det Faglige Hus i Esbjerg med 3,56 kr. pr. km. samt refusion for evt. broafgift/tog- bus- eller færgebillet.

Er I flere tillidsrepræsentanter fra samme arbejdsplads, skal der være samkørsel. Du vil få udleveret en blanket til refusion af dine udgifter til transport.

Åben for tilmeldinger

Tilmeld dig ved at udfylde denne kontaktformular senest fredag den 25. oktober 2019.

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte faglig konsulent Lis Bindzus Grønbech på tlf. 8880 2046 eller ligr@detfagligehus.dk.

Har du spørgsmål?

Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage. Formularen sendes via en sikker forbindelse.

Skriv til os som medlem
Send en besked via MIT detfagligehus

Ring til os
Vi svarer gerne på dine spørgsmål telefonisk. Ring på 7610 9304 inden kl. 18:00.