Cookies hjælper os med at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at besøge vores website accepterer du vores brug af cookies.
Du kan læse mere her.
OK

Få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit

I perioden 01.01.18 – 30.06.18 kan du få udbetalt dit efterlønsbidrag kontant og skattefrit. Hvis du vælger at få beløbet udbetalt, fravælger du samtidig efterlønsordningen.

Du får direkte besked fra os

Vi sender et brev direkte til dig i løbet af januar 2018, hvis du har mulighed for at få dit efterlønsbidrag udbetalt kontant og skattefrit. I brevet vil der stå, hvad du skal gøre, hvis du ønsker at få beløbet udbetalt. Du kan først søge om udbetaling, når du har modtaget et brev fra os.

Du kan kun ansøge om at få efterlønsbidraget udbetalt i perioden 01.01.18 – 30.06.18.

Hvis du har nået folkepensionsalderen eller er gået på efterløn, kan du ikke få efterlønsbidrag udbetalt.

Skattefri

Efterlønsbidrag, som du har indbetalt fra 1999 til 22. juni 2017, udbetaler vi skattefrit. Beløb, der vedrører perioden efter den 22. juni 2017, fradrager vi med en afgift på 30%, før vi udbetaler.

Dit fravalg af efterlønsordningen er endeligt

Hvis du får udbetalt dit efterlønsbidrag kontant og skattefrit, fravælger du samtidig efterlønsordningen.

Du har herefter ikke mulighed for at opnå ret til efterløn, hverken i den ordinære ordning eller fortrydelsesordningen. Fravalget af efterløn er dermed endeligt, når pengene er udbetalt kontant og skattefrit.

Det betyder også, at du ikke kan opnå ret til seniorjob eller fleksydelse. Du kan heller ikke optjene skattefri præmier på op til 160.992 kr. (2018 sats).

Vi anbefaler, at du venter med at beslutte, om du ønsker dit efterlønsbidrag udbetalt, indtil du har fået brevet med vejledning fra os.

Hvad betaler du til efterlønsordningen?

Hvis du er tilmeldt efterlønsordningen, indbetaler du hver måned 502 kr. til ordningen (2018 sats).

Opkrævningen sker sammen med opkrævning af dit a-kassekontingent og er fradragsberettiget.

På Borger.dk kan du lave en vejledende beregning af din efterløn.

Podcast

Du kan også høre en podcast "Episode 2: Farvel til efterlønnen" hos Danske A-kasser. Den handler bl.a. om, hvad du skal overveje, inden du siger farvel til efterlønnen.

Har du spørgsmål?

Ring til os på tlf. 7610 9303 inden kl. 18:00. Vi sidder klar til at svare på dine spørgsmål, hvis du er medlem.

Du kan også sende dit spørgsmål til os ved at udfylde formularen nedenfor, så sørger vi for, at du får et svar samme dag, hvis du skriver i åbningstiden. Ellers svarer vi dig hurtigst muligt, når vi åbner igen.

Formularen sendes via en sikker forbindelse.



Hjælp til at sende dokumenter