Forlængelse af sygedagpenge

Kommunen skal efter mere end 22 ugers udbetaling af sygedagpenge eller refusion revurdere din sag.

Revurderingstidspunktet

Du når revurderingstidspunktet, hvis du har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger indenfor de sidste 9 kalendermåneder.

Har din arbejdsgiver modtaget refusion i mere end 22 uger indenfor de sidste 9 kalendermåneder, når du også revurderingstidspunktet.

Ved revurderingstidspunktet skal kommunen vurdere om, du kan få forlænget dine sygedagpenge.

Se også video om, hvor længe du kan få sygedagpenge på borger.dk (nederst på siden).

Mulighed for forlængelse

Kommunen kan træffe afgørelse om at forlænge din sygedagpengeperiode i de situationer, vi beskriver nedenfor.

1. Det skal være overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at du kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked.

2. Det skal være nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger for at klarlægge din arbejdsevne, så sygedagpengeperioden kan forlænges i op til 69 uger.

3. Du er under eller venter på lægebehandling, og du skønnes efter en lægelig vurdering at ville kunne genoptage et arbejde indenfor 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet.

4. Kommunen har vurderet, at din sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, for at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

5. En læge vurderer, at du har en livstruende alvorlig sygdom.

6. Der er rejst en arbejdsskadesag.

7. Kommunen har modtaget din ansøgning om førtidspension efter § 17 stk. 2, i Lov om social pension.

Hvis dine sygedagpenge har været forlænget

Hvis dine sygedagpenge har været forlænget, og du ikke opfylder betingelserne for at få forlænget yderligere, skal kommunen vurdere, om du opfylder en af de andre forlængelsesbestemmelser.

Hvis du ikke kan få forlænget dine sygedagpenge

Hvis du ikke kan få forlænget dine sygedagpenge, får du tilbudt et jobafklaringsforløb, når du i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Mulighed for at klage

Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om forlængelse af dine sygedagpenge, kan du klage over den. Vi kan tilbyde dig at vurdere sagen før der klages og evt. føre klagesagen for dig.

Læs også om, hvordan satsen på dine sygedagpenge bliver beregnet.

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9305
Vores telefoner er lukket
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket