Visitering fra kommunen

Er du sygemeldt, vil du blive sat i én af 3 forskellige kategorier, som er afgørende for, hvilken indsats kommunen vil give dig i dit sygeforløb.

Kategorierne

Afhængigt af din situation vil du blive sat i en af følgende kategorier:

Kategori 1:

Hvis der er en klar forventning om, at du er fuldt raskmeldt inden for to måneder fra din første fraværsdag.

Kategori 2:

Hvis du forventes raskmeldt senere end to måneder efter din første fraværsdag, og der er udsigt til et klart og forudsigeligt behandlingsforløb.

Kategori 3:

Hvis der ikke er en klar dato for, hvornår du bliver rask.  Din sygdom er diffus og uafklaret, og udgør en betydelig barriere for din arbejdsevne. Du har udfordringer ud over sygdommen, fx sociale udfordringer, der skygger for tilbagevenden til arbejde.

Indsatsen

I kategori 1 vil du få en minimal indsats. Er du i arbejde, skal du stadig have en samtale med din arbejdsgiver senest i 4. fraværsuge. Det er op til jobcentret at fastlægge, hvor ofte de vil følge op på din sag. Der er ingen lovkrav herom. 

I kategori 2 vil du få en indsats, som er meget arbejdsmarkedsrettet.  Du vil få en indsats med fokus på,  at du hurtigst muligt vender helt eller delvist  tilbage i arbejde. Jobcentret skal følge op på din sag hver 4. uge, og som udgangspunkt skal du møde personligt op.

I kategori 3 vil du få en tværfaglig og helhedsorienteret indsats.  Kommunen følger op hver 4. uge, og som udgangspunkt skal du møde personligt op. Din sag skal behandles af et rehabiliteringsteam senest 4  uger efter, at du  er blevet visiteret til kategori 3.

Hvornår sker visitationen?

Visitation til kategori 1 sker, når kommunen modtager opfølgningsskemaet.

Visitation til kategori 2 eller 3 sker ved din første opfølgningssamtale med kommunen.

Herefter visiterer kommunen igen ved hver opfølgning.

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9305
Vores telefoner er åbne
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket