CV for begyndere
Foto: Vejleder Mathias Lessing Jensen, Katrine Frederiksen, Mette Aasted Sørensen og Sara Høgh Sloth er klar til at klæde dig på til din jobsøgning.
Beskrivelse
Webinaret er for dig, der er usikker på, hvordan du skriver det gode CV, men som gerne vil lære at skrive et, som kan få dig til jobsamtale. Vi hjælper dig godt i gang.
Har du tidligere deltaget på vores webinar om ’jobansøgning for begyndere’, vil du også kunne få glæde af det nye webinar, hvor vi sætter fokus på det gode CV.
På webinaret vil vi bl.a. gennemgå:
- fordelene ved at skrive et CV.
- hvad et godt CV skal indeholde.
- hvad faldgruberne er.
- hvordan du skriver et CV, der får dig til jobsamtale.
Webinaret varer ca. 1 time og 30 minutter. Du har mulighed for at stille spørgsmål undervejs via vores chatfunktion.
Program den 9. marts 2023
Kl. 11.00-12.00: Erfarne vejledere fra Det Faglige Hus A-kasse fortæller om, hvordan du skriver et CV for begyndere.
Kl. 12.00-12.30: Vi besvarer dine spørgsmål i fælles forum.
Tilmelding
Tilmeldingsfristen udløb den 7. marts 2023.
Deltagelse via Microsoft Teams
Webinaret holdes via Microsoft Teams. Du kan deltage, hvis du har en pc, mobil eller tablet, der har installeret en browser eller Microsoft Teams, som er gratis.
Vi anbefaler, at du tilslutter webinaret med en høj forbindelseshastighed for at få den bedste oplevelse. Hvis du oplever problemer med forbindelsen, og billedet fryser, anbefaler vi, at du opdaterer browseren.
Gratis
Alle webinarer, som Det Faglige Hus holder, er gratis for vores medlemmer.
Optagelse af webinar
Dette webinar vil blive optaget, så hvis du ikke har mulighed for at deltage, kan du senere afspille webinaret på vores hjemmeside. Videoen vil blive klippet til, så ingen navne kommer til at fremgå, og alle deltageres mikrofoner vil være slået fra.
Hvis du ønsker at deltage anonymt, anbefaler vi, at du åbner tilmeldingslinket i en browser, hvor du kan angive et valgfrit anonymt deltagernavn. Hvis du ikke ønsker at deltage anonymt, kan du bruge din Microsoft-konto.
Persondatapolitik
Du kan trygt deltage i webinaret, da både Det Faglige Hus og Microsoft beskytter dine persondata.
Læs vores persondatapolitik her.
Læs Microsofts persondatapolitik her.
Spørgsmål
Har du nogle spørgsmål om webinaret eller tekniske problemer med at deltage, er du velkommen til at skrive til mødeansvarlige Alexander Friis på: alfr@detfagligehus.dk
Karriererådgivning
Hvis du har brug for mere hjælp til, hvordan du skriver den gode ansøgning, kan du kontakte os for en tid til karriererådgivning på tlf. 7610 9303. Vi hjælper dig hellere end gerne.