Lækre lejligheder i Alanya, Tyrkiet
Waterfall Resort, som er tegnet af den anerkendte arkitekt Mustafa Kaya, er beliggende i Tosmur ca. 800 m fra strandpromenaden, 300 m fra den smukke DimCay flod og 5 km fra Alanya.
Lejlighederne
Lejlighederne er 110 m2 incl. balkoner og består af et soveværelse, et gæsteværelse, europæisk køkken med opvaskemaskine, en stue samt 2 badeværelser. Der er i lejligheden plads til 4 voksne samt 2 børn, sammenlagt 6 sovepladser fordelt med henholdsvis 2 i soveværelset, 2 i gæsteværelset og 2 i stuen. I soveværelset og i gæsteværelset er der senge, imens der i stuen er 1 sovesofa, som kan slås ud. Der er ligeledes vaskemaskine. Lejlighederne er beliggende i Waterfall Resort, Tosmur Alanya, Tyrkiet.
Se billeder af lejlighederne
Området
I Waterfall Resort er der 2 store swimmingpools med børnepool og en med vandrutchebane. I anlægget findes også tennisbane og minigolf, som kan benyttes mod en mindre betaling.
Området har noget at byde alle aldre; sikre badestrande med det internationale blå flag, en badevandstemperatur på over 25 grader og alle tænkelige vandsportsaktiviteter. Alanya er en velbevaret by fyldt med kultur og historiske fornemmelser som byder på spændende restauranter og utallige butikker og markeder, hvor der kan gøres en god handel. Er man til fred og ro og den uspolerede natur, er vandreture i bjergene en storslået oplevelse.
Der er mulighed for at tage bybus eller dolmus (tyrkisk bus) ind til centrum - prisen ligger på ca. 4 kr. pr. tur. Læs mere om Alanya.
Pris- og bookingoversigt - 2021
Periode
|
Pris 1 uge
|
Pris 2 uger
|
Uge 23-34 og uge 42
|
2.600 kr.
|
4.900 kr.
|
Uge 1-22, 35-41 og 43-52
|
2.100 kr.
|
3.900 kr.
|
Ankomst- og afrejsedato er som udgangspunkt fra lørdag til lørdag, dog kan der udvises fleksibilitet i forhold til dette. Der skal betales et depositum på 1.000 kr. Prisen for leje af lejligheden eventuelle ekstra dage beregnes ud fra den altid gældende udlejningspris.
*Linnedpakken består af sengetøj, div. håndklæder, viskestykker og karklude, så dette behøves ikke at blive medbragt.
Flybilletter
Flybilletten skal du selv sørge for at booke, men vi anbefaler, at du undersøger priserne hos forskellige udbydere også de udenlandske.
Priserne ligger normalt mellem 2.000 og 4.000 kr. for en returbillet fra Billund, Kastrup eller Hamborg. Vi hjælper dig gerne med info omkring hvilke flyselskaber, der har gode forbindelser til Antalya/Gazipasa.
Billeje/Transfer/WiFi
Hvis du ønsker selv at køre fra lufthavnen ud til lejligheden eller blive hentet kan vi anbefale jer at tage kontakt til Alanya Eurodan Biludlejning. Hos Eurodan kan du også leje WiFi under dit ferieophold.
Betingelser
For at leje en af vores lejligheder skal du være medlem i Det Faglige Hus.