Cookies hjælper os med at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at besøge vores website accepterer du vores brug af cookies.
Du kan læse mere her.
OK

Velkommen til medlem nr. 120.000

2. maj 2017

Lone Jensen kom oprindelig til Vestjylland for at arbejde hos Vestas i Varde, men er i dag beskæftiget i større virksomhed i Esbjerg, hvor en kollega anbefalede hende at blive medlem i Det Faglige Hus. I dag blev Lone Jensen ønsket tillykke med gavekort og blomster som medlem nr. 120.000 i Det Faglige Hus.

Det blæser hjemme hos Lone Jensen og familien i Nordenskov, og kort efter påske kom heldet også susende forbi med både blomster og gavekort, da Lone blev medlem nummer 120.000 i Det Faglige Hus.

Det Faglige Hus har haft en imponerende vækst på 10.000 medlemmer i løbet af ét år, og udviklingen er fortsat i samme niveau siden årsskiftet.

Se også: Vi runder 120.000 medlemmer

Velkommen til Lone Jensen

Det var en glad og stolt landsformand Johnny Nim, der tog i mod og bød den 45-årige kontorassistent velkommen i Det Faglige Hus.

Det var på anbefaling af en kollega hos Granly-Gruppen i Esbjerg, at Lone bad om at blive ringet op og overflyttet fra ASE til Det Faglige Hus. Men det var egentlig en tilfældighed, at hun havnede i det vestjyske.

- Jeg kommer oprindelig fra Roskilde og blev uddannet som kontorassistent hos Told og Skat i Køge i 1991. Her arbejdede jeg med momsindberetninger frem til 2008, hvor jeg fik et tilbud om et job som momsrådgiver hos Vestas i Varde. De lukkede afdelingen i 2012, og i de sidste 3 år her jeg arbejdet som regnskabsassistent hos Granly-Gruppen.

Granly-Gruppen har 300 ansatte og opererer både onshore og offshore inden for vindmøllebranchen, olie/ gas, skibsbygning og -reparationer, byggeri, landbrug og sværindustri.

- Vi har det godt hos Granly-Gruppen, så jeg regner ikke med at skulle have hjælp fra Det Faglige Hus. Men det er rart at vide, at muligheden er der, hvis man nogensinde skulle få brug for det, siger Lone Jensen.