Cookies hjælper os med at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at besøge vores website accepterer du vores brug af cookies.
Du kan læse mere her.
OK

Fyret efter juletræsstrid: Et skoleeksempel på dårlig ledelse

8. marts 2019

Annette Thomsens børn har gået på Stenløse Privatskole, og hun havde selv været ansat på skolen i 20 år, da hun blev fyret, fordi hun som et af Jehovas Vidner ikke ville danse om juletræ. Det Faglige Hus har støttet sit medlem under hele forløbet, og nu har hun fået fuld opbakning i Ligestillingsnævnet samt en godtgørelse svarende til ét års løn.

Adskillige medier bragte torsdag historien om Ligestillingsnævnets opbakning til en privatskolelærer, der blev fyret, fordi hun som et af Jehovas Vidner ikke ville danse om juletræ. Hovedpersonen selv er glad for, at hun med hjælp fra Det Faglige Hus har fået medhold i nævnet, men hun er ked af, at der overhovedet kom en sag ud af noget, der burde have været løst i mindelighed.

For Annette Thomsen, 58, var Stenløse Privatskole nemlig meget andet end blot en arbejdsplads. Hendes 4 børn har alle gået på skolen, og manden Karsten Thomsen har siddet i skolens bestyrelse igennem 10 år.

Er du i tvivl om din opsigelse er i orden, kan vi også hjælpe dig. Kontakt Faglig hotline.

”Jeg havde været ansat i 20 år på skolen, først som skolesekretær og siden som lærer, da jeg blev fyret. Skolen var mit liv, og jeg var vellidt blandt kolleger, elever og forældre.

Skolen vidste, at jeg var et af Jehovas Vidner, da jeg blev ansat, og der har aldrig været konflikter mellem min tro og mit job, Problemet opstod først for 2 år siden, da skolen skulle til at have juletræ og danse om det," siger Annette Thomsen, der i dag har et lærerjob i en lille privatskole.

Juletræ er et kristent symbol

Annette Thomsen har under sagen i Ligestillingsnævnet fremlagt uddrag fra Folkekirkens hjemmeside, hvor det fremgår, at engle, kugler og hjerter, som man hænger på juletræet, alle har en symbolsk betydning, som minder om julens kristne budskab.

For et af Jehovas Vidner er dét at danse om juletræ en kristen tilbedelseshandling. Det var også hendes afvisning af at danse om juletræet, der førte til en fyreseddel.

Inden det kom så vidt, var Annette Thomsen kommet med masser af forslag til at få løst problemet i mindelighed, men alt blev fejet af bordet. En kollega havde fået ferie sidste dag inden juleferien, men Annette fik afslag.

En anden kollega var fritaget for juletræsdans på grund af dårlige knæ, men Annette kunne ikke blive fritaget eller bruge tiden på andre opgaver under juletræsdansen. Hun skulle partout danse om juletræ.

Ledere skal også være inkluderende

Det var hårdt at komme igennem sagen, og hun fremhæver flere gange den hjælp, som hun har fået i Det Faglige Hus. Fagforeningen har været med på sidelinjen under hele forløbet.

”Ligestillingsnævnet hæfter sig ved, at det ikke var nødvendigt for skolen, at jeg skulle deltage, og at skolen ikke har villet have en dialog med mig. Så dette her handler både om grundlovssikrede rettigheder og om dårlig ledelse.

Som lærere skal vi være inkluderende, og skolens ledelse sendte os på anti-mobningskurser, så vi kan lære børnene, at der skal være plads til forskellighed, og at vi viser hensyn og forståelse over for hinanden. Samtidig har skolen en ledelse, der ikke vil være inkluderende overfor de medarbejdere, som er lidt anderledes," siger Annette Thomsen.

Diskussion om tilpasningsforpligtigelse

Det var advokat i Det Faglige Hus, Ulrik Odgaard-Mogensen, der førte sagen for Annette i Ligestillingsnævnet.

Læs flere historier om hvordan, vi har hjulpet medlemmer med deres problemer.

”Ligestillingsnævnet traf samme dag en tilsvarende afgørelse i en sag om en gymnasielærer, som ikke ville arbejde lørdag, der er helligdag for Syvende Dags Adventisterne, som han er medlem af.

Begge sager skiller sig netop ud fra hidtidig praksis, idet de handler om, at religionen hindrer en medarbejder i at udføre en bestemt arbejdsopgave og ikke som hidtil, hindrer medarbejderen i at bestride en stilling som fx tørklædesagerne.

Sagerne åbner op for en diskussion, om en arbejdsgiver har en generel tilpasningsforpligtigelse ved forskelsbehandling i forhold til kriterierne i loven, og ikke blot i forhold til medarbejdere med et handicap," siger Ulrik Odgaard-Mogensen.