Hvornår overgår MIT detfagligehus fra NemID til MitID?

29. oktober 2021

Du skal stadig logge ind med NemID i MIT detfagligehus, for vi overgår først til MitID i starten af 2022.

Hvis du er en af dem, der allerede har fået MitID, skal du altså beholde dit NemID, indtil overgangsperioden slutter engang i 2022. Digitaliseringsstyrelsen oplyser lige nu ikke noget præcist om, hvornår det bliver.

Vi melder ud her på hjemmesiden og i vores nyhedsbrev Aktuelt, når vi ved noget mere.

Hvorfor skal du scanne dit pas?

I den overgangsperiode vi er i nu, bliver nogle brugere af NemID bedt om at opdatere ID-oplysningerne, fx ved at scanne chippen i deres pas.

Hvis du oplever det, når du logger ind på MIT detfagligehus og bruger NemID, skyldes det ikke vores hjemmeside, men derimod NemID’s nøgleapp. Du kan læse mere om det på borger.dk.