Cookies hjælper os med at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at besøge vores website accepterer du vores brug af cookies.
Du kan læse mere her.
OK

Attraktive job til erfarne salgs- og loyalitetskonsulenter (B2C)

Vi oplever stor medlemsfremgang og ser muligheder for endnu større vækst. Vi nærmer os med hastige skridt 150.000 medlemmer i Det Faglige Hus. Derfor udvider vi løbende vores stab af dygtige og engagerede medarbejdere.

Jobbet

Du vil indgå i et lille dedikeret loyalitetsteam, hvor vi både er vant til og gerne vil måles på at skabe resultater. Dit job vil hovedsageligt bestå af telefonisk kontakt til medlemmer, som vi gerne vil fastholde eller vinde tilbage igen, men der vil også være andre opgaver i form af telesalg og serviceopkald.

Din profil

Det er et krav, at du har stor erfaring med at sælge til privatpersoner (B2C) via telefonsalg, og at det netop er dét, du brænder for. Det betyder også, at du er udadvendt og god til at åbne døre, skabe tillid og lukke et salg. Du har en god telefonstemme, arbejder struktureret og viser stor energi i din salgsindsats.

Det er ikke afgørende, hvilke produkter eller ydelser du tidligere har solgt – blot du kan dokumentere, at du er en dygtig sælger.

Vi forventer også, at du er en holdspiller, der løfter i flok med dine kolleger i teamet.

Du er vant til at håndtere gængse IT-værktøjer og programmer og har nemt ved at sætte dig ind i nye systemer.

Der er tale om et fuldtidsjob, hvor vi har brug for, at du er fleksibel i forhold til arbejdstid. Der vil være 2 ugentlige arbejdsdage til kl. 18, og du skal arbejde 4 timer én søndag i måneden. Du kan selv være med til at planlægge din arbejdstid, så vi er også imødekommende overfor din ønsker.

Et godt job på en tryg arbejdsplads

Du kommer til at arbejde på et af vores afdelingskontorer i Esbjerg. Vi forventer, at du bor i nærheden af Esbjerg eller har planer om at flytte hertil.

Vores arbejdsmiljø er trygt og uhøjtideligt. Selvom vi har travlt, er der altid plads til smil, og huset er fyldt med gode kolleger i alle afdelinger, der er klar til at byde dig velkommen. Vi lægger vægt på, at du som medarbejder trives i jobbet, og det er vigtigt for os, at du er glad, både når du møder op på job, og når du går hjem til fyraften. 

Læs mere om, hvordan vi sikrer høj tilfredshed og trivsel hos vores medarbejdere

På job med Det Faglige Hus

Hvad kan du ellers forvente?

Vi ansætter kun de bedste medarbejdere, og derfor tilbyder vi også gode ansættelsesvilkår. 

  • God løn efter kvalifikationer
  • 7 ugers ferie/frihed + 5 faste fridage
  • 4% ferietillæg
  • Arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 18% efter 3 måneders ansættelse*
  • Sund og billig kantineordning
  • Betalte pauser
  • Sundhedsforsikring
  • Aktivitetsforening, der bl.a. yder tilskud til svømning/fitness
  • Sociale arrangementer
  • Vi fejrer vores succeser med gode overraskelser
  • Arbejdsgiverbetalt tøjordning på 4.600 kr. pr. år efter 3 måneders ansættelse

*Du kan vælge at konvertere 6,7% heraf til løn, hvis du er under 35 år.

Mere info og ansøgning

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte salgs- og sponsorkoordinator Stefan Fyhring på tlf. 7610 5980.

Du kan sende din ansøgning direkte via vores ansøgningsformular. Der er ansøgningsfrist den 1. december. Vi forventer at holde samtaler i uge 50.

Om Det Faglige Hus

Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle. Indtil videre har 147.000 lønmodtagere valgt Det Faglige Hus, og vi er den fagforening og a-kasse, der oplever størst vækst i Danmark. Vores mål er at runde 175.000 tilfredse medlemmer i 2023.

Vores succes og ambitiøse mål skyldes ikke mindst vores 400 medarbejdere, der ved alt om paragraffer og lønmodtageres rettigheder i både fagforening og a-kasse. De gør alt for at hjælpe vores medlemmer.

Vi har afdelinger i Esbjerg, Kolding, Herning, Aarhus, Aalborg, Odense, Ringsted, Hillerød og Brøndby.

Se videoen "Der hvor vi kommer fra"

Privatlivspolitik

Læs vores privatlivspolitik for jobansøgere.