Spændende job til erfaren jurist eller faglig konsulent

Vi søger vi endnu en kollega i Faglig hjælp og Retssager, der kan hjælpe medlemmerne, når de har problemer i deres ansættelsesforhold.

Foto: Jeanette Hansen advokat og teamleder og Jannik L. Christensen, faglig konsulent

Om jobbet

Du vil komme til at håndtere mange typer sager, der har udgangspunkt i medlemmernes ansættelsesforhold. Det kan fx handle om ændringer i ansættelsesvilkår, manglende løn, opsigelse og bortvisning. Du vil ofte skulle forhandle med arbejdsgivere, arbejdsgiverforeninger, advokater og andre parter for at løse sagerne.

Hvis sagerne skal for retten, fører vores egne advokaterne sagerne ved alle retsinstanser fra byret til Højesteret.

Du vil blive en del af denne velfungerende og kompetente afdeling med 51 medarbejdere fordelt i 3 teams.

Om dig

Vi forventer, at du er uddannet jurist, cand.merc.jur eller har en anden relevant uddannelse. Det kan også være, at du har relevant erhvervserfaring - fx fra et job i en HR-afdeling.

Herudover skal du have erfaring i arbejdsret og være god til tal. Du skal også have flair for at sætte dig ind i forskellige it-systemer og have gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt, så du kan give vores medlemmer den bedste service. Det er også en fordel, hvis du har gode engelskkundskaber.

Som person skal du være åben og udadvendt og kunne arbejde selvstændigt og systematisk.

Du skal også være fleksibel i forhold til arbejdstider.

Gode ansættelsesvilkår er en selvfølge

Vores arbejdsmiljø er trygt og uhøjtideligt. Selvom vi har travlt, er der plads til smil, og Det Faglige Hus er fyldt med gode kolleger i alle afdelinger, der er klar til at byde dig velkommen. Vi lægger vægt på, at du som medarbejder trives i jobbet, og det er vigtigt for os, at du er glad, både når du møder op på job, og når du går hjem til fyraften.

Vi ansætter kun de bedste medarbejdere, og derfor tilbyder vi også gode ansættelsesvilkår. Udover en god løn (jobløn, hvor evt. overarbejde er inkluderet), der passer til dine kvalifikationer, kan du se frem til 7 ugers ferie + 5 faste fridage, 18% arbejdsgiverbetalt pension efter 3 måneder og betalte pauser – blot for at nævne nogle af de gode fordele vores medarbejdere har.

Der er tale om et fuldtidsjob på 37 timer, og du kommer til at have arbejdsplads på et af vores kontorer i Esbjerg. Det er et krav, at du bor i eller omkring Esbjerg eller har planer om at flytte hertil.

Læs mere om, hvordan vi sikrer høj tilfredshed og trivsel hos vores medarbejdere

På job med Det Faglige Hus

Din ansøgning

Vi modtager gerne en ansøgning fra dig senest den 4. februar 2022. Du skal sende den direkte via vores ansøgningsformular.

Mere info

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte faglig chef Lars Brobak på tlf. 7912 8098.

Det forstår vi ved god service:

• Vi er venlige og forstår medlemmernes situation.

• Vi har forstand på det, vi arbejder med.

• Vi tager telefonen inden for 2 minutter.

• Vi svarer på skriftlige beskeder fra medlemmerne samme dag.

Om Det Faglige Hus

Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle. Indtil videre har 177.000 lønmodtagere valgt Det Faglige Hus, og vi er den fagforening og a-kasse, der oplever størst vækst i Danmark. Vores mål er at runde 200.000 tilfredse medlemmer i 2025.

Vores succes og ambitiøse mål skyldes ikke mindst vores 410 medarbejdere, der ved alt om para­graffer og lønmodtageres rettigheder i både fagforening og a-kasse. De gør alt for at hjælpe vores medlemmer.

Det Faglige Hus har afdelinger i Esbjerg, Kolding, Herning, Aarhus, Aalborg, Odense, Ringsted, Hillerød og Brøndby.

Det Faglige Hus - Der hvor vi kommer fra

 

Privatlivspolitik

Læs vores privatlivspolitik for jobansøgere.