Cookies hjælper os med at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at besøge vores website accepterer du vores brug af cookies.
Du kan læse mere her.
OK

Vi søger en jurist eller faglig konsulent i Esbjerg

Vi får flere og flere medlemmer i Det Faglige Hus, som alle skal have den bedste service. Derfor søger vi endnu en kollega i Faglig hjælp og Retssager, der er kan hjælpe medlemmerne, når de har problemer i deres ansættelsesforhold.

Foto: Jannik L. Christensen, faglig konsulent

Om jobbet

I Faglig hjælp og Retssager hjælper vi medlemmerne med alle de spørgsmål og problemer, der kan opstå i et ansættelsesforhold. Udover råd og vejledning holder vi forligsmøder med arbejdsgiverne og fører medlemmernes sager ved alle retsinstanser fra byret til Højesteret. Du vil blive en del af en velfungerende og kompetent afdeling med 50 medarbejdere. 

Dit job vil bestå i at håndtere mange typer af arbejdsretlige henvendelser og sager. Vi kan fx nævne ændringer i ansættelsesvilkår, manglende løn, opsigelse og bortvisning. Du vil ofte skulle forhandle med arbejdsgivere, arbejdsgiverforeninger, advokater og andre parter for at løse sagerne. 

Du vil selvfølgelig få en grundig introduktion og oplæring, før du skal arbejde selvstændigt.  

Jobbet er klar til at blive besat fra den 1. september 2020 eller herefter.

Din profil

Vi forventer, at du er uddannet jurist eller har anden relevant uddannelse eller erhvervserfaring fx fra et job i en HR-afdeling. Herudover skal du have kendskab til arbejdsret og have gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt, så du kan give vores medlemmer den bedste service. Som person er du åben og udadvendt og kan arbejde selvstændigt og systematisk.

Det er en fordel, hvis du har gode engelsk- og tyskkundskaber, og du er talstærk.

Gode ansættelsesvilkår er en selvfølge

Du vil komme til at arbejde i en af vores filialer i Esbjerg. Vi forventer, at du bor i nærheden af Esbjerg eller har planer om at flytte hertil. Vores arbejdsmiljø er trygt og uhøjtideligt. Selvom vi har travlt, er der plads til smil, og Det Faglige Hus er fyldt med gode kolleger i alle afdelinger, der er klar til at byde dig velkommen. Vi lægger vægt på, at du som medarbejder trives i jobbet, og det er vigtigt for os, at du er glad, både når du møder op på job, og når du går hjem til fyraften.

Vi ansætter kun de bedste medarbejdere, og derfor tilbyder vi også gode ansættelsesvilkår. Udover en god løn (jobløn, hvor evt. overarbejde er inkluderet), der passer til dine kvalifikationer, kan du se frem til 7 ugers ferie + 5 faste fridage, 18% arbejdsgiverbetalt pension efter 3 måneder og betalte pauser – blot for at nævne nogle af de gode fordele vores medarbejdere har.

Læs mere om, hvordan vi sikrer høj tilfredshed og trivsel hos vores medarbejdere

På job med Det Faglige Hus

Din ansøgning

Vi modtager gerne en ansøgning fra dig senest den 1. august 2020. Du skal sende den direkte via vores ansøgningsformularVi holder samtaler løbende i takt med, at vi modtager kvalificerede ansøgninger.

Mere info

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte faglig chef Lars Brobak på tlf. 7912 8098.

Om Det Faglige Hus

Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle. Indtil videre har 153.000 lønmodtagere valgt Det Faglige Hus, og vi er den fagforening og a-kasse, der oplever størst vækst i Danmark. Vores mål er at runde 175.000 tilfredse medlemmer i 2023.

Vores succes og ambitiøse mål skyldes ikke mindst vores 410 medarbejdere, der ved alt om para­graffer og lønmodtageres rettigheder i både fagforening og a-kasse. De gør alt for at hjælpe vores medlemmer.

Det Faglige Hus har afdelinger i Esbjerg, Kolding, Herning, Aarhus, Aalborg, Odense, Ringsted, Hillerød og Brøndby.

Det Faglige Hus - Der hvor vi kommer fra

 

Privatlivspolitik

Læs vores privatlivspolitik for jobansøgere.