Dygtig kok til Det Faglige Hus i Brøndby

Vil du være med til at lave sund og spændende mad til medarbejderne i Det Faglige Hus?

Om jobbet

Vi søger snarest muligt en kok, køkkenassistent, ernæringsassistent el.lign. til et deltidsjob på 30 timer om ugen, der skal lave morgenmad og frokost med udgangspunkt i vores sunde og grønne kostpolitik til ca. 26 medarbejdere på vores kontor i Brøndby

Frokosten består af både kolde og varme retter. Du får mulighed for at arbejde med gode råvarer og kræse for anretningen.

Du skal også sørge for rengøring af køkkenet og kantinen.

Du bliver alene om at varetage opgaverne, som hovedsageligt er placeret på hverdage i dagtimerne.

Om dig

Du har en relevant uddannelse og har både erfaring med det kolde og det varme køkken. Det falder dig helt naturligt at skulle lave sund mad. Og du sætter en ære i både at få maden til at smage godt og tage sig godt ud, når den bliver serveret.   

Du tænker "grønt", er kreativ og åben overfor nye ideer og muligheder.

Gode ansættelsesvilkår er en selvfølge

Vores arbejdsmiljø er trygt og uhøjtideligt. Selvom vi har travlt, er der plads til smil, og Det Faglige Hus er fyldt med gode kolleger i alle afdelinger, der er klar til at byde dig velkommen. Vi lægger vægt på, at du som medarbejder trives i jobbet, og det er vigtigt for os, at du er glad, både når du møder op på job, og når du går hjem til fyraften.

Vi ansætter kun de bedste medarbejdere, og derfor tilbyder vi også gode ansættelsesvilkår. Udover en god løn (jobløn, hvor evt. overarbejde er inkluderet), der passer til dine kvalifikationer, kan du se frem til 7 ugers ferie + 5 faste fridage, 18% arbejdsgiverbetalt pension efter 3 måneder og betalte pauser – blot for at nævne nogle af de gode fordele vores medarbejdere har.

Læs mere om, hvordan vi sikrer høj tilfredshed og trivsel hos vores medarbejdere

På job med Det Faglige Hus

 

Din ansøgning

Er du interesseret i jobbet, modtager vi gerne en ansøgning fra dig senest den søndag den 15. oktober 2021. Du skal sende den direkte via ansøgningsformularen.

Vi forventer at holde samtaler tirsdag den 26. oktober 2021.

Mere info

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Søren Janner – træffes bedst mellem kl. 08.00 – 14.00 på tlf. 7610 5985.

Om Det Faglige Hus

Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle. Indtil videre har 170.000 lønmodtagere valgt Det Faglige Hus, og vi er den fagforening og a-kasse, der oplever størst vækst i Danmark. 

Vores mål er at runde 175.000 tilfredse medlemmer i 2023. Vores succes og ambitiøse mål skyldes ikke mindst vores 400 medarbejdere, der ved alt om para­graffer og lønmodtageres rettigheder i både fagforening og a-kasse. De gør alt for at hjælpe vores medlemmer.

Det Faglige Hus har afdelinger i Esbjerg, Kolding, Herning, Aarhus, Aalborg, Odense, Ringsted, Hillerød og Brøndby.

Det Faglige Hus - Der hvor vi kommer fra

Privatlivspolitik

Læs vores privatlivspolitik for jobansøgere.