Cookies hjælper os med at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at besøge vores website accepterer du vores brug af cookies.
Du kan læse mere her.
OK

Kontorelev i Esbjerg - Gør karriere i Det Faglige Hus

Få en attraktiv kontoruddannelse, der åbner døre til spændende job.

Vi garanterer:

  • Stor indflydelse og ansvar i jobbet
  • Spændende opgaver
  • God løn og attraktive ansættelsesvilkår
  • Stor chance for fastansættelse
  • Mulighed for at gøre karriere
  • Opbakning og støtte fra gode kolleger

Jobbet som kontorelev

Som kontorelev i Medlemsadministrationen får du mange forskellige opgaver. Du bliver bl.a. uddannet til at sælge medlemskaber via telefonen og til at registrere nye medlemmer i vores system samt sørge for, at de bliver opkrævet kontingent. Du vil få meget kontakt til vores medlemmer, som du skal vejlede om regler og rettigheder.

I Medlemsadministrationen får du 22 kolleger, som vil sørge for, at du finder dig godt til rette, og at du bliver godt uddannet og får selvstændige opgaver, så snart du er klar til det.

1. Din uddannelse

Er du lige nu i gang med en HHX- eller EUX-uddannelse, så kan vi tilbyde dig en lønnet uddannelse i Det Faglige Hus og (næsten) garantere, at du bliver fastansat, når du er færdiguddannet.

2. Dine egenskaber og erfaring

Er du vild med tal og paragraffer, og har du allerede lidt erhvervserfaring, hvor du har arbejdet med administrative opgaver eller kundebetjening, så er du godt kvalificeret.

3. Dig som person

Du er som person positiv, serviceminded og initiativrig og vil gerne være på en arbejdsplads, hvor der er travlt, og vi stiller krav til dig, men også belønner dig, når du går forrest, tænker hurtigt og får noget fra hånden.

Et godt job på en tryg arbejdsplads

Du vil komme til at arbejde på vores hovedkontor i Esbjerg. Her er arbejdsmiljøet uhøjtideligt, og selvom vi har travlt, er der plads til smil. Vi forventer, at du bor i nærheden af Esbjerg eller har planer om at flytte hertil.

Læs mere om, hvordan vi sikrer høj tilfredshed og trivsel hos vores medarbejdere

På job med Det Faglige Hus

Gode ansættelsesvilkår er en selvfølge i Det Faglige Hus

  • Uddannelsesperioden er 2 år, hvor månedslønnen det første år er 15.000 kr. og det sidste år er 16.000 kr. Herefter forhandles lønnen individuelt.
  • God løn efter kvalifikationer
  • 7 ugers ferie/frihed + 5 faste fridage
  • 4% ferietillæg
  • Arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 18 % efter 3 måneders ansættelse*
  • Sund og billig kantineordning
  • Betalte pauser
  • Sundhedsforsikring
  • Sociale arrangementer
  • Arbejdsgiverbetalt tøjordning på 4.600 kr. pr. år efter 3 måneders ansættelse
  • Aktivitetsforening, der bl.a. yder tilskud til svømning/fitness
  • Vi fejrer vores succeser med gode overraskelser

*Du kan vælge at konvertere 6,7% heraf til løn, hvis du er under 35 år.

Vil du gerne være en del af Det Faglige Hus 

Vil du gerne være en af de kontorelever, vi ansætter på vores hovedkontor i Esbjerg Ø til start enten den 1.  september i år, så send os din ansøgning senest den 10. marts 2019 via ansøgningsformularen. Vi holder samtaler i uge 13.

Mere info

Har du spørgsmål til jobbet, må du gerne kontakte afdelingschef Elma Lauritsen på tlf. 7912 8109.

Om Det Faglige Hus

Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle. Indtil videre har 142.000 lønmodtagere valgt Det Faglige Hus, og vi er den fagforening og a-kasse, der oplever størst vækst i Danmark. Vores mål er at runde 175.000 tilfredse medlemmer i 2023.

Vores succes og ambitiøse mål skyldes ikke mindst vores 400 medarbejdere, der ved alt om para­graffer og lønmodtageres rettigheder i både fagforening og a-kasse. De gør alt for at hjælpe vores medlemmer.

Det Faglige Hus har afdelinger i Esbjerg, Kolding, Herning, Aarhus, Aalborg, Odense, Ringsted, Hillerød og Brøndby.

 

Privatlivspolitik

Læs vores privatlivspolitik for jobansøgere.