Vi søger en vejleder til vores afdeling i Ringsted

Om jobbet

Vi søger en vejleder, der både er god til at lytte og forklare om tunge regler. Kan du samtidig forestille dig et job, hvor du skal kombinere medlemskontakt med administrativt arbejde og regelfortolkning, har vi det perfekte fuldtidsjob til dig.

Den ene halvdel af jobbet består i at holde individuelle vejlednings- og CV-samtaler samt rådighedssamtaler og fællesmøder med vores ledige medlemmer. Den anden halvdel af jobbet er administrativt. Det meste af tiden vil du arbejde på kontoret, men du vil også skulle deltage i samtaler på jobcentre i området, det er derfor et krav, at du har kørekort til personbil.

Du vil få en grundig oplæring de første 3 uger på vores hovedkontor i Esbjerg.

Om dig

Det er et krav, at du både har erfaring i at administrere love og regler samt erfaring i at vejlede både grupper og enkeltpersoner. Har du kendskab til a-kasselovgivningen, er det et ekstra plus.

Herudover er det vigtigt, at du er empatisk og serviceminded.

Et godt job på en tryg arbejdsplads

Du vil komme til at arbejde på vores kontor i Ringsted, hvor du får 8 kolleger – heraf 5 vejledere. Vi hjælper hinanden med arbejdsopgaverne, og vi er alle klar til at byde dig velkommen.

Vores arbejdsmiljø er trygt og uhøjtideligt. Selvom vi har travlt, er der plads til smil, og Det Faglige Hus er fyldt med gode kolleger i alle afdelinger, der er klar til at byde dig velkommen. Vi lægger vægt på, at du som medarbejder trives i jobbet, og det er vigtigt for os, at du er glad, både når du møder op på job, og når du går hjem til fyraften.

Vi ansætter kun de bedste medarbejdere, og derfor tilbyder vi også gode ansættelsesvilkår. Udover en god løn, der passer til dine kvalifikationer, kan du se frem til 7 ugers ferie + 5 faste fridage, betalte pauser, 18% arbejdsgiverbetalt pension efter 3 måneder – blot for at nævne nogle af de gode fordele vores medarbejdere har.

Læs mere om, hvordan vi sikrer høj tilfredshed og trivsel hos vores medarbejdere

På job med Det Faglige Hus

Din ansøgning

Du skal sende din ansøgning direkte via vores ansøgningsformular senest den 15. april 2021.

Vi holder samtaler den 27. april 2021.

Mere info

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Søren Janner på tlf. 7610 5985 eller vejledningschef Hanne K. Nikolajsen på tlf. 7912 8179.

Om Det Faglige Hus

Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle. Indtil videre har 164.000 lønmodtagere valgt Det Faglige Hus, og vi er den fagforening og a-kasse, der oplever størst vækst i Danmark. Vores mål er at runde 175.000 tilfredse medlemmer i 2023.

Vores succes og ambitiøse mål skyldes ikke mindst vores 400 medarbejdere, der ved alt om paragraffer og lønmodtageres rettigheder i både fagforening og a-kasse. De gør alt for at hjælpe vores medlemmer.

Vi har afdelinger i Esbjerg, Kolding, Herning, Aarhus, Aalborg, Odense, Ringsted, Hillerød og Brøndby.

Se videoen "Der hvor vi kommer fra"

Privatlivspolitik

Læs vores privatlivspolitik for jobansøgere.