Cookies hjælper os med at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at besøge vores website accepterer du vores brug af cookies.
Du kan læse mere her.
OK

Hvor meget ferietillæg får jeg udbetalt den 1. maj 2020?

Hvis du er ansat med løn under ferie, har du udover din normale løn krav på et ferietillæg på 1% af din ferieberettigede løn.

Mindre ferietillæg den 1. maj 2020

Den 1. september 2020 overgår vi til den nye ferielov. Fra denne dag kan du derfor løbende holde den ferie, du optjener

Fordi du ikke skal have dobbelte feriepenge, er dine feriepenge, inkl. dit ferietillæg, som du har optjent i perioden 01.09.19 til 31.08.20 blevet indefrosset.

Dit ferietillæg pr. 1. maj 2020 bliver derfor kun beregnet på grundlag af den løn, du fik udbetalt i perioden 01.01.19 - 31.08.19.

Når ferietillægget maksimalt beregnes på grundlag af din løn i 8 måneder, mod normalt 12 måneder, vil det være lavere, end det plejer.

Hvornår skal ferietillægget udbetales?

Mange arbejdsgivere udbetaler hele ferietillægget til alle ansatte sammen med den sidste lønudbetaling, før det nye ferieår begynder den 1. maj. 

Det er dog ikke et lovkrav, og derfor kan du ikke kræve at få dit ferietillæg udbetalt som et engangsbeløb.

Ifølge den gamle ferielov, som stadig gælder indtil den 1. september 2020, skal du have dit ferietillæg udbetalt senest samtidig med, at din ferie begynder.

Holder du ikke hele ferien på en gang, har du desuden kun krav på en forholdsmæssig andel af ferietillægget.

Nyt ferietillæg pr. 1. september 2020

Den 1. september 2020 skal du holde ferie efter den nye ferielov. 

Det betyder også nye regler for dit ferietillæg.