Optjener jeg feriepenge under sygdom?

Du optjener ikke feriepenge, men sygeferiegodtgørelse fra 2. fraværsdag i hver sygeperiode, hvis du er sygemeldt fra dit arbejde, og du ikke får løn under sygdom.

Du kan få sygeferiegodtgørelse fra ansættelsens start, da der ikke gælder noget anciennitetskrav. Der er heller ikke noget loft over, hvor længe du kan optjene sygeferiegodtgørelse.

Hyppigt sygefravær

Er du ofte syg, får du ret til sygeferiegodtgørelse fra 1. sygedag, når du i løbet af ferieåret har haft mere end 52 sygeperioder.

Har du ikke været ansat hos samme arbejdsgiver i hele ferieåret, bliver kravet til antal sygeperioder nedsat forholdsmæssigt. Har du fx kun været ansat 6 måneder af ferieåret, får du ret til sygeferiegodtgørelse fra 1. sygedag efter 26 sygeperioder.

Hvor meget får du?

Sygeferiegodtgørelse udgør 12,5 % af din normale løn i de sidste 4 uger før fraværet - medmindre du er ansat efter en kollektiv overenskomst, hvori der er aftalt en anden beregning af din sygeferiegodtgørelse

Det er din arbejdsgiver, der skal betale sygeferiegodtgørelsen.

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9304
Vores telefoner er åbne
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket