Kan jeg få udbetalt mine feriepenge for sommeren 2020?

I sommeren 2020 havde vi en kort ferieperiode 01.05.20-31.08.20, hvor du maksimalt kunne bruge 16,64 feriedage - medmindre du havde overført feriedage til den korte ferieperiode.  

Hvis du ikke har holdt ferien i den korte ferieperiode, er ferien ført videre til den nye ferieafholdelsesperiode 01.09.20 - 31.12.21.

Ferien skal derfor holdes inden den 31. december 2021, og du kan kun få den udbetalt, hvis du fratræder dit job senest den 31. december 2021.

Har du været forhindret i at holde din ferie pga. en feriehindring fx sygdom og barsel, kan du overføre ferie til den næste ferieafholdelsesperiode. Du kan overføre op til 16,64 feriedage fra det korte ferieår og op til 4 ugers ferie, som du har optjent i det nye ferieår (01.09.20-31.08.21).

Feriehindringen skal dog ligge op til ferieafholdelsesperiodens udløb den 31. december, og du kan kun overføre den del af ferien, som du reelt er forhindret i at holde.



Har du spørgsmål?

Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage. Formularen sendes via en sikker forbindelse.

Skriv til os som medlem
Send en besked via MIT detfagligehus

Ring til os
Vi svarer gerne på dine spørgsmål telefonisk. Ring alle hverdage fra kl. 8.00 på tlf. 7610 9304.