Cookies hjælper os med at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at besøge vores website accepterer du vores brug af cookies.
Du kan læse mere her.
OK

Skal det stå på mine lønsedler, hvor mange feriepenge jeg optjener i overgangsåret til den nye ferielov?

Nej, det er ikke et krav, at det skal stå på dine lønsedler, hvor mange feriepenge du optjener i overgangsåret (01.09.19-31.08.20), og som bliver indefrosset i den nye fond, Lønmodtagernes Feriemidler, indtil du forlader arbejdsmarkedet.

Det er derimod et krav, at dine feriepenge skal indberettes til fonden.

Du kan logge dig ind på din konto hos fonden med dit NemID og følge med i, hvor mange feriedage, der er indberettet.

Frist 31. december 2020

Du skal være opmærksom på, at din arbejdsgiver har frist til den 31. december 2020, hvorfor du først kan se den endelige indberetning i starten af 2021.

Du kan derfor først klage efter den 31. december 2020, hvis du ikke er enig i antallet af feriedage.

Feriekonto

Det er Feriekonto, der har pligt til at indberette til fonden, hvis din arbejdsgiver indbetaler dine feriepenge her. Feriekonto skal indberette ad 2 omgange.

Mere info

Læs mere om arbejdsgivers pligt til at indberette og indbetale feriepenge optjent i overgangsåret