Kommune får en næse for at bremse revalideringer

Foto Vicky Ravn tv og socialrådgiver Helle Wulff th.

Vi var ikke i tvivl om, at der lå en planlagt strategi til grund, da Kerteminde Kommune for godt 2 år siden bremsede et større antal bevilgede revalideringer, uden at de pågældende borgere havde fået en ny, individuel behandling.

En sådan praksis er ulovlig, og det hverken kunne eller ville vi se igennem fingre med.

Efter 2 år sagsbehandling har Ankestyrelsen nu vurderet, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at kommunen fra politisk eller ledelsesmæssig side har truffet en ulovlig beslutning om at sætte en kæp i hjulet på allerede bevilgede revalideringer.

Styrelsen er dog ikke i tvivl om, at kommunen i i hvert fald 6 sager har haft en forkert retsopfattelse af, hvornår der er hjemmel til at stoppe denne type sager.

Ulovlig politisk beslutning

”Et af vores medlemmer var stillet en revalidering i udsigt, indtil kommunen pludselig tilbagekaldte de forvaltningsakter, der lå til grund for revalideringsforløbet.

En medarbejder ved kommunen fortalte under en samtale med mig, at der var truffet en politisk beslutning om genvurdere og reducere antallet af revalideringssager, fordi kommunen havde bevilget for mange revalideringer. En sådan praksis er ulovlig, og derfor klagede vi til Ankestyrelsen,” fortæller socialrådgiver i Det Faglige Hus, Helle Wulff.

Få måneder senere, i december 2017, modtog Ombudsmanden en tilsvarende henvendelse fra anonym, tidligere medarbejder ved kommunen, der bekræftede den ulovlige praksis.

Vedkommende uddybede, at Kerteminde Kommune i løbet af sommeren reducerede sit revalideringsbudget fra 12,3 millioner kr. til knap 10 millioner, og at medarbejderne som følge heraf fik besked på, at de fra en bestemt dato skulle bremse i alt 60 allerede bevilgede revalideringer uden at foretage en individuel behandling.

Samtidig traf Ankestyrelsen afgørelse i konkrete klagesager fra borgere i Kerteminde, der alligevel ikke fik den revalidering, som de ellers var stillet i udsigt. I 6 tilfælde fik borgerne medhold i, at kommunen ikke havde ret til at frakende dem et revalideringsforløb.

Kerteminde Kommune skal komme med en plan

Kommunen har under hele sagen ikke overraskende afvist at have gjort noget ulovligt, ligesom man afviser, at der fra politisk eller ledelsesmæssig hold er givet besked om, at revalideringssager skulle lukkes eller reduceres.

I de tilfælde, hvor man har tilbagekaldt en sag, er det sket efter aftale med de pågældende borgere, og fordi borgeren ikke har fulgt den plan, der var lagt, hævder Kerteminde Kommune.

Ankestyrelsen finder det som sagt ikke bevist, at kommunen bevidst og systematisk har brudt loven, men styrelsen vil alligevel have sikkerhed for, at også Kerteminde Kommune har helt styr på retsgrundlaget for at tilbagekalde allerede bevilgede revalideringer. Denne redegørelse skal laves inden for to måneder.

Tilfredshed med Ankestyrelsens afgørelse

Vi er yderst tilfredse med udfaldet af klagesagen.

”Ankestyrelsens afgørelse betyder, at ikke bare Kerteminde Kommune, men alle kommuner ikke længere kan være i tvivl om, at der skal være saglige og tungtvejende grunde, hvis man skal tilbagekalde en revalidering, som en borger ellers var stillet i udsigt, og at man ikke bare sådan kan lukke sagerne ned,” siger socialrådgiver Helle Wulff.

36-årige Vicky Ravn kørte sammen med Det Faglige Hus én af de 6 nævnte klagesager og fik sin revalidering genoptaget. Hun er gennem revalidering i gang med en uddannelse som it-supporter, så hun inden længe er tilbage i ordinært arbejde.

”Jeg er også glad for, at der nu er truffet en principiel afgørelse. Dem, der ikke selv har styrken til at reagere eller har et netværk til at støtte sig, risikerer at måtte give op. Jeg har heldigvis haft både mit bagland og Det Faglige Hus bag mig," siger hun.

Læs også historien, hvor Vicky fortæller om, at hun fik frakendt sin revalidering.