Hvem erstatter det, når mine private ting bliver ødelagt på arbejde?

Bliver dine private ejendele beskadiget eller ødelagte, mens du er på arbejde, er det som hovedregel dine egne forsikringer, der skal dække. Dette gælder uanset, hvem der er skyld i skaden, så længe det ikke bliver gjort med vilje.

Eksempler:
Får du ødelagt dit tøj, fx af blæk, maling eller andet der ikke kan gå af i vask, er det din indboforsikring, der skal erstatte det.

Falder en gren ned på kølerhjelmen af din bil og laver en bule, mens bilen er parkeret under et træ på firmaets p-plads, er det din kaskoforsikring, der skal dække skaden.

Selvrisiko

Hvis der er selvrisiko på forsikringen, kan du måske få dette beløb dækket, hvis nogen er skyld i skaden.

Ingen forsikring?

Har du ikke en privat forsikring, kan du måske få hele skaden dækket, hvis nogen er skyld i skaden. 

Hvem er skyld i skaden?

Du kan kun rejse krav om, at en anden skal betale for en skade på dine private ting, hvis den anden er skyld i skaden. Ikke, hvis der er tale om et hændeligt uheld.

Juridisk taler man om, at betingelserne for erstatningsansvar skal være opfyldt.

Særligt om arbejdsskader

Får du ødelagt personlige hjælpemidler, såsom briller og proteser, mens du udfører dit arbejde, kan du måske få dækket udgifter til reparation eller genanskaffelse via din arbejdsgivers forsikring.

Det er dog et krav, at skaden opstår på grund af arbejdet eller de forhold, du arbejder under.

Du skal også sørge for, at skaden bliver anmeldt som en arbejdsskade. Der er nemlig kun dækning fra din arbejdsgivers forsikring, hvis skaden kan blive anerkendt som en arbejdsskade.

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9304
Vores telefoner er lukket
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket