Cookies hjælper os med at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at besøge vores website accepterer du vores brug af cookies.
Du kan læse mere her.
OK

Skal jeg være medlem af en a-kasse, hvis jeg er guide eller rejseleder?

Hvis du arbejder som guide, rejseleder, ski-instruktør, skiguide mm. i et EØS-land, skal du som oftest være arbejdsløshedsforsikret i det land, hvor du arbejder. 

Du skal inden for 8 uger sørge for at blive omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i det land, hvor du arbejder. Ofte er forsikringen en del af den sociale sikring i det enkelte land. Bliver du ikke omfattet, kan du ikke bevare ancienniteten fra din danske a-kasse. Så snart du er blevet dækket i dit nye arbejdsland, skal du melde dig ud af din danske a-kasse.

Når du kommer tilbage til Danmark, skal du meldes ind i en dansk a-kasse inden for 8 uger. De 8 uger starter typisk, når du ikke længere er omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i arbejdslandet.

Der må ikke være afbrydelser i forsikringen på mere end 8 uger inden for 12 måneder. 

Udstationering

Er du udstationeret til et andet land end et EØS-land, skal du bevare medlemskabet af en dansk a-kasse. Vær opmærksom på, at du kun bliver betragtet som udstationeret, hvis der er udstedt en blanket A1.

Selv om der i din kontrakt står, at du er udstationeret eller udsendt, er det ikke sikkert, du er omfattet af a-kassens regler om udstationering.

Arbejde uden for EØS

Arbejder du i et land, der ikke er et EØS-land, må du gerne bevare dit medlemskab af en dansk a-kasse.

De timer, du arbejder i udlandet, kan ofte tælles med til optjening af beskæftigelseskravet, hvis du skal søge om dagpenge i Danmark. Husk derfor altid at gemme din ansættelseskontrakt og dine lønsedler, så du kan dokumentere det, når du kommer hjem.

Du skal have været ansat på normale ansættelsesvilkår i det enkelte land, for at vi kan bruge dine timer fra udlandet. 

Kontakt os

Kontakt os altid, inden du rejser til udlandet for at arbejde. 

Har du spørgsmål?

Ring til os på alle hverdage fra kl. 8.00 på tlf. 7610 9302. Her er vi klar til at svare på dine spørgsmål, hvis du er medlem.

Hvis du udfylder formularen nedenfor, så svarer vi dig samme dag, hvis du skriver i åbningstiden. Ellers svarer vi dig hurtigst muligt, når vi åbner igen. Er du medlem, anbefaler vi, at du i stedet for skriver til os i MIT detfagligehus.

Formularen sendes via en sikker forbindelse.



Hjælp til at sende dokumenter