Cookies hjælper os med at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at besøge vores website accepterer du vores brug af cookies.
Du kan læse mere her.
OK

Mænd diskrimineres ved beregning af sygedagpenge

13. marts 2014

Når langturschaufføren eller den provisionslønnede sælger skal have sygedagpenge, er det en fordel, at kørekortet ligger i lommen på en kvinde og ikke en mand. Hver gang hun får sygedagpenge for en hel arbejdsuge, må han nøjes med refusion for 33,5 timer.

 

Mens arbejdsmarkedet konstant søger at skabe ligestilling mellem mænd og kvinder, holder lovgiverne fast i en fortidig praksis, som kommer mændene til skade.

Det drejer sig om den måde, hvorpå man beregner sygedagepengeretten for folk med faste job, men med ukendt arbejdstid som eksempelvis provisionslønnede sælgere og langturschauffører. Når de skal have sygedagpenge fra kommunen, skal kommunerne foretage en beregning på baggrund af de pågældendes lønudbetaling, og her opererer man med to satser for henholdsvis mænd og kvinder.

Mandlige chaufførers timetal udregnes efter en beregningsfaktor på 189,49 kr. i timen, mens kvinders er 171,12 kr. Det betyder, at når en kvindelig langturschauffør får sygedagpenge i en uge, må hendes mandlige kollega nøjes med sygedagpenge i 33,4 timer. For slet ikke at tale om den urimelighed, man påfører eksempelvis en provisionslønnet sælger, der slet ikke kan opretholde en timeløn i den størrelse.

Arbejdsmarkedsstyrelsen mener, at ordningen tager hensyn til kvinder, men at praksis ”overordnet set” ikke vurderes at være diskriminerende. I Det Faglige Hus er man dog af en anden opfattelse. Uanset om der sker en negativ forskelsbehandling af mænd eller en positiv forskelsbehandling af kvinder, så sker der en forskelsbehandling, som ikke hører hjemme på et moderne arbejdsmarked.

- Når vi taler om kvinders ligeret på arbejdsmarkedet, bør vi også reagere, når det er mænd, der diskrimineres. Kvinderne bliver bedre og bedre uddannet, og arbejdsmarkedets parter arbejder konstant i retning af ligeløn, hvor man honorerer efter kompetencer og ikke køn. Det bør en statslig styrelse og kommunerne også rette ind efter frem for at fortsætte med en fortidig praksis, siger socialrådgiver Vibeke Olsson fra Det Faglige Hus.

I Det Faglige Hus undrer man sig over, at ingen andre fagforbund tidligere har gjort noget ved sagen, men det kan skyldes, at de har organiseret sig anderledes end i Det Faglige Hus. Her har man for mange år siden erkendt, at sociale sager er et område for sig selv, og at medlemmerne i disse sager er bedst hjulpet med bistand fra veluddannede og erfarne socialrådgivere, der kan fordybe sig i de enkeltes problemstillinger. Ligesom faglige konsulenter er bedst til faglige sager, og der er advokater til at føre sager ved domstolene.

Den faglige organisation med 95.000 medlemmer tager nu kontakt til flere af folketingets beskæftigelsesordførere med en stribe konkrete eksempler på, hvordan statens og retssystemets praksis er ude af trit med eller ulogisk i forhold til et moderne arbejdsmarked.