Hvornår skal jeg købe dagsbevis til firmabilen?

Kører du privat i en firmabil, skal du som hovedregel købe et dagsbevis, hvis du vil undgå at blive beskattet.

Der gælder dog visse undtagelser:

25-gange-reglen gælder for kørsel mellem hjem og arbejde, hvis du undtagelsesvist har bilen med hjemme, fordi du dagen efter skal bruge den i arbejdssammenhæng, fx kundebesøg. Har du bilen hjemme i 2 nætter, tæller det for 2 gange ud af de 25.

60-dages-reglen gælder for skiftende arbejdssteder og betyder, at du kan køre ubegrænset i firmabilen mellem din bopæl og et midlertidigt arbejdssted. Du må blot ikke køre til samme arbejdssted mere end 60 arbejdsdage i et skatteår.

Specialindrettede køretøjer som fx kranvogne er undtaget fra kravet om dagsbevis - men kun mindre svinkeærinder fra ruten mellem arbejde og bopæl er tilladt.

Særligt for campingvogne

Skal du som håndværker, vejarbejder, montør eller lignende arbejde langt fra dit hjem, medbringer du måske din private campingvogn til at overnatte i, mod til gengæld at få skattefri logi-godtgørelse.

Men spænder du campingvognen efter en firmabil, skal du købe et dagsbevis.

Ifølge Skatterådet er det nemlig din private sag at stå for det praktiske i forbindelse med dit valg af overnatning (her campingvognen), når du får udbetalt skattefri logi-godtgørelse.

Læs også:

Forslag til personalegoder

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9304
Vores telefoner er lukket
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket