A-kasse for selvstændige

Er du selvstændig, eller overvejer du at blive det, er der ting du skal være opmærksom på i forhold til medlemskab af a-kassen og fagforeningen.

Medlemskab af a-kassen

Når du bliver optaget i a-kassen, vil du ikke få en fast status som enten lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.

Bliver du ledig, er det nemlig ikke din status men derimod dine aktiviteter, der har betydning. Du kan fx have lønmodtageraktivitet, selvstændig virksomhed, formueforvaltning eller fritidsbeskæftigelse. Du kan således have flere forskellige aktiviteter samtidig, og dine aktiviteter kan ændres løbende.

Hvis du er ledig og starter selvstændig virksomhed, er det vigtigt, at du kontakter os, så vi har mulighed for at vejlede dig.

Du kan ikke få dagpenge, mens du driver din selvstændige virksomhed som hovedbeskæftigelse. Bliver du nødt til at lukke din virksomhed, kan du i nogle tilfælde få dagpenge. Du skal opfylde en række betingelser for at få ret til dagpenge efter ophør af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Du kan ikke få hjælp til faglige sager, hvis du ikke er lønmodtager, men du kan som selvstændig få hjælp fra Social Team med bl.a. arbejdsskadesager og en lang række forskellige sager i kommunen eller jobcenteret.

Foreningen Danske Selvstændige

Arbejder du som selvstændig, skal du melde dig ud af fagforeningen. Det kan du gøre med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.

Vi ændrer nemt dit medlemskab fra lønmodtager til selvstændig. Du kan blot udfylde kontaktformularen nedenfor eller ringe til os.

Hvis fagforeningen er i gang med at føre en sag for dig, skal du vente med at melde dig ud, indtil sagen er afsluttet.

Vi anbefaler, at du i stedet melder dig ind i Foreningen Danske Selvstændige. Medlemskabet koster 45 kr. om måneden (2022). Som medlem kan du tegne eller fortsætte den kollektive heltidsulykkesforsikring, som du måske også var omfattet af, da du var medlem af fagforeningen. Herudover kan du gøre brug af de samme medlemsfordele, som du havde, da du var medlem af fagforeningen.

Ønsker du at melde dig ud af fagforeningen og over i Foreningen Danske selvstændige, kan du blot udfylde kontaktformularen nedenfor.

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9302
Vores telefoner er lukket
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket