Der er inkluderet en kollektiv heltidsulykkesforsikring i dit fagforeningskontingent, hvis du betaler 99 kr. pr. måned, eller hvis du er selvstændig og medlem af Foreningen Danske Selvstændige og betaler 45 kr. pr. måned.
Betaler du kun 69 kr. pr. måned i kontingent til fagforeningen, er du ikke omfattet af heltidsulykkesforsikringen. Men du kan nemt blive det. Du skal bare skrive til os i MIT detfagligehus eller ringe til os på tlf. 7610 9302.
En forsikring der har din ryg hele døgnet og i hele verden
Forsikringen dækker dig hele døgnet, uanset hvor i verden du bor, og hvor i verden ulykken sker.
Dækningssummer
- Dødsfaldsum er 100.000 kr.
- Invaliditetssum er 400.000 kr. ved 100% mén.
- Forsikringen dækker fra en méngrad på 10%.
- Tandskadesum er 40.000 kr. pr. skade. Dog ikke tandskader opstået ved spisning.
Forsikringsbetingelser
Læs mere om reglerne for erstatning i forsikringsbetingelserne.
Blanketter til skadeanmeldelser
Find blanketter til skadeanmeldelser.
Blanket til begunstigelseserklæring
Find blanket til begunstigelseserklæring.
Betaling af heltidsulykkesforsikring
Som vi nævner ovenfor, er forsikringen inkluderet i dit kontingent til fagforening eller forening for selvstændige
Forsikringsselskab og - mægler
Forsikringen er tegnet hos Gjensidige Forsikring og administreres af Forsikringsmæglerne DFM ApS.
Er du kommet til skade før 1. januar 2021?
Bemærk at ovenstående betingelser for heltidsulykkesforsikringen gælder fra den 1. januar 2021. Hvis du er kommet til skade før den 1. januar, gælder der andre betingelser. Du kan du finde de tidligere forsikringsbetingelser her, og du er også velkommen til at kontakte os på tlf. 7610 9302.
Ingen andre forsikringer er inkluderet i kontingentet
Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at der ikke er inkluderet andre forsikringer i dit kontingent hos os end denne heltidsulykkesforsikring. Alle øvrige forsikringer - på fx indbo, hus, bil, lønsikring og gruppeliv har du mulighed for at tegne via Fagforsikring, men de vil i så fald blive opkrævet separat og aldrig indgå i dit kontingent til fagforening eller a-kasse.
Derfor bliver de forsikringer, som du evt. har tegnet via et medlemskab i en anden fagforening og a-kasse ikke automatisk overført, når du overflytter medlemskab til os. Men vi giver dig gerne et godt forsikringstilbud. Du skal blot kontakte os.
Bliv dækket ned til 5%
Du kan tegne en heltidsulykkesforsikring EKSTRA, så du er dækket helt ned til 5% mén. Du kan tegne forsikringen via Fagforsikring, hvor du også kan få et godt tilbud på alle dine øvrige forsikringer.
Er du under uddannelse?
Er du medlem og under uddannelse, er du ikke automatisk omfattet af en heltidsulykkesforsikring. Men du kan nemt blive det. Det koster kun 20 kr. om måneden, som du bliver opkrævet hveranden måned. Du skal blot skrive til os i MIT detfagligehus, så sørger vi for, at du bliver omfattet.