A-kassens hotline
Mister du dit arbejde og skal melde dig ledig, er vi klar til at hjælpe dig.
Vi svarer også på spørgsmål om dagpenge og andre ydelser fra a-kassen.
Ring til os eller besøg en af vores lokationer, hvis du har spørgsmål om ledighed og dagpenge.
Tlf. 7610 9303
Ring til osÅbningstider på telefonen
Spørgsmål til a-kassen
Få svar på de oftest stillede spørgsmål.
Du taler med et menneske, der gerne vil hjælpe dig
Det kan føles uoverskueligt at miste sit arbejde og skulle navigere i a-kassens regler. Mange oplever, at lovgivningen er kompleks, og at det kan være svært at gennemskue både rettigheder og pligter. Samtidig kan ledighed påvirke både økonomi, hverdag og selvforståelse.
Det har vi stor forståelse for.
I Det Faglige Hus arbejder vi hver dag for at give dig den bedst mulige rådgivning og støtte, når du kontakter vores hotlines. Vores rådgivere gør sig umage for at lytte, vejlede og finde løsninger – også når reglerne er komplekse, eller svaret ikke er helt enkelt. Du kan derfor opleve, at vi spørger grundigt ind til din situation, da små nuancer i din situation kan gøre en stor forskel for, hvad du har ret til.
Langt de fleste samtaler er gode og konstruktive. Samtidig oplever vi desværre, at tonen i nogle samtaler kan blive unødigt hård og til tider nedsættende over for vores medarbejdere. Det kan gøre det vanskeligere at skabe en god dialog og give dig den bedst mulige hjælp.
Eksempler på formuleringer, der kan opleves som nedladende, kan være:
- “Hvorfor tager I telefonen, når I ikke kan svare på mine spørgsmål?”
- “Lille skat, du kan nok forstå…”
- “Hvad er det, du ikke forstår!?”
Vi ved, at frustration kan fylde – og det er helt naturligt. Men måden, vi taler til hinanden på, har stor betydning for, hvordan samtalen udvikler sig.
En mere konstruktiv tilgang kan fx være:
- “Jeg er lidt frustreret, fordi jeg ikke helt får svar på mit spørgsmål – kan du hjælpe mig videre?”
- “Måske forklarer jeg mig uklart – jeg prøver lige igen.”
En respektfuld og rolig dialog gør det lettere at forstå hinanden og finde den bedste løsning sammen. Husk, at der sidder et menneske i den anden ende, som gerne vil hjælpe dig.
Vores rådgivere håndterer hver dag mange forskellige henvendelser og gør deres bedste for at hjælpe alle godt videre. Når vi møder hinanden med respekt, skaber det de bedste forudsætninger for en god samtale – til gavn for både dig og vores medarbejdere.
I A-kassens hotline kan vi bl.a. hjælpe dig med:
- Regler om ret til dagpenge samt forbrug og forlængelse
- Supplerende dagpenge
- Rettigheder som dimittend
- Karens og selvforskyldt ledighed
- Feriedagpenge
- Hjælp med at udfylde blanketter
- 6 ugers jobrettet uddannelse
- Befordringsgodtgørelse
- Rådighed og jobsøgning
- Efterløn
- EØS-dagpenge