Efter 17 år blev Niels opsagt: ”Det ramte rigtig hårdt”

48-årige Niels Karlsen havde været ansat som pedel på et kommunalt bosted siden 2009. Han var ansat 25 timer om ugen i fleksjob og var glad for sit arbejde.

Gennem årene havde han også været fleksibel, når der var brug for ham. Var der fx et stoppet toilet eller en ovn, der gik i stykker, kunne han finde på at tage på arbejde om aftenen eller i weekenden.

Derfor kom det også bag på ham, da hans leder en morgen fortalte, at han ville modtage en indkaldelse til en tjenstlig samtale.

”Jeg havde altid passet mit arbejde og næsten aldrig været syg,” fortæller Niels.

Fik Det Faglige Hus med til mødet

På dagsordenen til den tjenstlige samtale stod flere forhold, som arbejdspladsen var utilfreds med. Niels mente, at en stor del af kritikken var forkert, og han forberedte sig derfor grundigt på at kunne forklare, hvad der var sket.

Et af kritikpunkterne var, at han skulle have brugt kommunens arbejdsredskaber privat. Men Niels og hans søn havde selv en havetraktor, der lignede kommunens, og den tog han billeder af som dokumentation. En anden gang var han kommet for sent afsted for at hente sandwich til et møde, fordi der var opstået noget akut på arbejdspladsen.

Ét af kritikpunkterne kunne Niels dog godt genkende. Han havde én gang glemt at informere en borger om, at der kom en håndværker.

”Alt andet, kunne jeg bevise, ikke var rigtigt,” fortæller han.

Samtidig kontaktede han Det Faglige Hus. Advokat Songül Al-Saadi tog med som bisidder til mødet. Det viste sig at få stor betydning for Niels.

”Det betød sindssygt meget, at advokaten sagde noget til dem. Jeg var lidt nervøs for, hvordan fagforeningen reagerede. Om de bare sad og lyttede, men det gjorde hun ikke,” fortæller han.

På mødet forklarede Niels sig om de forskellige kritikpunkter, og Songül gjorde det klart, at Det Faglige Hus ikke mente, at forholdene kunne begrunde en advarsel eller en opsigelse.

Advarsel og opsigelse

Efter mødet modtog Niels alligevel en advarsel. Det Faglige Hus gjorde indsigelse mod den, fordi vurderingen var, at den ikke stod mål med de forhold, han blev kritiseret for.

Samme dag fik Niels besked om, at kommunen også påtænkte at opsige ham på baggrund af de samme forhold.

Det Faglige Hus protesterede igen.

”Problemet var, at Niels først fik en advarsel og derefter blev opsagt på baggrund af de samme forhold, uden at han havde fået mulighed for at rette op. Derfor mente vi ikke, at opsigelsen var saglig, og vi gjorde derfor krav på en godtgørelse,” siger advokat Songül Al-Saadi.

For Niels var forløbet en voldsom oplevelse. ”Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Det ramte med 160 i timen,” fortæller han.

Det var især de mange kritikpunkter, der gik ham på: ”Det har ramt rigtig hårdt. Havde det været en almindelig fyring, havde det nok været nemmere. Men at få så mange beskyldninger og skulle forsvare sig selv, det var hårdt.”

Det Faglige Hus rejste krav om godtgørelse

Kommunen fastholdt opsigelsen. Det Faglige Hus mente fortsat, at opsigelsen var usaglig og rejste derfor krav om en godtgørelse svarende til 6 måneders løn.

Da kommunen ikke ville imødekomme kravet, gjorde Det Faglige Hus klar til at gå videre med sagen i retten. Kommunen ønskede dog først et forhandlingsmøde, hvilket Niels gik med til.

Han deltog i mødet sammen med Songül, som førte ordet. Det var han glad for, for så kunne han bedre tage det med ro.

På mødet beklagede kommunen forløbet, og efter forhandling blev parterne enige om et forlig. Niels får en godtgørelse svarende til 5 måneders løn. Derudover får han 3 måneders fratrædelsesgodtgørelse på grund af sin lange ansættelse.

”Så kan jeg komme videre”

For Niels handler resultatet ikke kun om pengene. Han har tidligere været ramt af stress og været igennem andre belastninger, og forløbet omkring opsigelsen har påvirket ham meget. I dag er han i gang med at undersøge muligheden for at søge førtidspension.

”Jeg havde aldrig set det komme, at jeg skulle søge en førtidspension,” fortæller han.

Derfor betyder kommunens beklagelse også meget for ham.

”Det, der betyder mest for mig, er, at de kunne finde ud af at beklage det, der er sket. Det er også fint, at de er kommet af med penge for det, men det bliver mit helbred ikke bedre af.”

Hvis andre bliver indkaldt til en tjenstlig samtale, har han et klart råd: Forbered dig så godt som muligt, og tag ikke til mødet alene.

Selv er han glad for, at han fik Det Faglige Hus med fra begyndelsen, og at han havde Songül ved sin side gennem sagen.

Og efter et svært forløb er han først og fremmest glad for, at sagen er afsluttet: ”Det betyder meget, at der er sat punktum i tingene. Så kan jeg komme videre.”