Få 15% rabat på billetter til Aalborg Zoo

Jul i Aalborg Zoo

Aalborg Zoo – kom helt tæt på sjældne og truede dyrearter

Oplev jul i Aalborg Zoo fra den 20. november - 28. december 2026

Oplev Aalborg Zoo når den forvandles til Nordjyllands største julelysvandring med funklende lyslandskaber, velkendte traditioner og nye overraskelser for hele familien.

Julen er traditionernes fest. Det er tiden, hvor familien samles, og hvor velkendte dufte, lys og oplevelser vækker minder jul efter jul. Sådan er det også i Aalborg Zoo.

Når Jul i Zoo vender tilbage, er det med alt det, mange nordjyder allerede holder af: Det store juletræ på plænen, Julemandens hyggelige landsby, den magiske juletunnel og dyrepassernes festligt pyntede golfvogne, der spreder glæde rundt i haven. Stemningen er, som man kender den – og alligevel er oplevelsen aldrig helt den samme.

Langs ruten får lyslandskaber, dekorationer og fortællinger nye udtryk, og både velkendte traditioner og nye overraskelser inviterer familien til at gå på opdagelse sammen.

Nyhed: En hel dag med julemagi – alle åbningsdage.

Som noget nyt er Jul i Zoo i år en heldagsoplevelse. Allerede fra kl. 10 kan familien alle åbningsdage træde ind i det store juleeventyr, besøge havens dyr og opleve dekorationerne i vinterens dagslys.

Julestemningen kan mærkes fra formiddagstid, men den vokser time for time. Når mørket falder på, tændes de mange julelys, og haven skifter karakter. Træerne funkler, stierne oplyses, og store lysinstallationer forvandler den velkendte have til et magisk vinterlandskab.

Det giver god tid til at være sammen. Begynd dagen blandt dyrene, hold en hyggelig pause med noget varmt at spise, og fortsæt gennem haven, mens mørket sænker sig, og lysene for alvor får lov til at stråle.

En dag i Aalborg Zoo er en dag fuld af oplevelser for hele familien. Her kan I opleve en verden af vilde dyr fra hele verden, lære om deres levevis og deltage i spændende aktiviteter. Oplev bl.a. dovendyr, dværgflodheste, europæisk los, løver, isbjørne, rød panda, sabeloryx, orangutang, tiger, kænguru og meget mere!

Aalborg Zoo åbnede d. 13. april 1935. Haven ligger helt bynært, og har gennem tiden udviklet sig fra menageri til en moderne zoologisk have, hvor dyrene har optimale forhold, der bliver formidlet på højeste niveau om dyr og natur, og truede arter bliver sikret mod udryddelse for fremtiden.

Spar 15% på entrébilletten

Voksen - rabatpris 203,15 kr. (normalpris 239 kr.)
Barn 3-11 år - rabatpris 118,15 kr. (normalpris 139 kr.)

Børn i alderen 0-2 år er gratis.

Billetterne er gyldige i op til 1 år.

Billetsalget indkøber billetterne efter behov og lægger dem i salg. Når de modtager billetterne gælder de 1 år fra datoen, de modtager dem. Derfor gælder billetterne i op til 1 år og derfor kan der også være forskel på gyldigheden på børn og voksen billetter.

OBS! Der er et begrænset antal billetter til salg. Billetter refunderes ikke.

Når man bruger sin billet i Aalborg Zoo, kan man på dagen for besøget få modregnet billetprisen ved køb af årskort.

Bestilling

Billetterne kan kun købes med 15% rabat via Det Faglige Hus' samarbejdspartner Billetsalget.dk. Du kan ikke få rabatten på 15% i billetsalget hos Aalborg Zoo.

Vær opmærksom på, at du skal være medlem i fagforeningen for at benytte tilbuddet.

 

Vi tager forbehold for fejl i priser og tilbud.

Vi er klar til at hjælpe dig

Hvis du har spørgsmål om medlemstilbud, billetter til sport eller lignende, så kontakt Serviceteamet.