Cookies hjælper os med at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at besøge vores website accepterer du vores brug af cookies.
Du kan læse mere her.
OK

Nyansatte kan få ret til betalt ferie det første år fra 2020

1. november 2017

Der er fremsat forslag til en ny ferielov med virkning fra 2020. Bliver loven vedtaget, får du ret til betalt ferie, når du er nyansat. Du skal ikke længere optjene ferie året før, at du holder ferien. I stedet optjener og holder du ferie i det samme år. 

Forskudt ferie

I den nuværende ferielov holder du forskudt ferie. Det vil sige, at du optjener ret til ferie i året før, at du holder ferien.

Du optjener fx ferie fra 1 januar 2017 til 31. december 2017, hvorefter du har ret til at holde den optjente ferie fra 1. maj 2018. 

Samtidig ferie fra 2020

Der er lagt op til, at du holder samtidig ferie. Det vil sige, at du optjener ret til ferie og holder ferie i det samme år.  Du skal altså ikke længere optjene ferie i kalenderåret før ferieåret.

De nye regler bliver en fordel for dig som nyansat, fordi du kan få ret til betalt ferie i starten af din ansættelse. I dag skal du vente et helt år, før du kunne få betalt ferie, hvis du blev ansat i starten af året.

Vi følger forslaget til den nye Ferielov, som træder i kraft den 1. september 2020, hvis det bliver vedtaget.

Den nye ferielov

Her kan du se beskæftigelsesministeriets film om den nye ferielov.