Hvad er en databeskyttelsesrådgiver?

I få tilfælde er en privat arbejdsgiver forpligtet til at udpege en databeskyttelsesrådgiver ifølge loven om beskyttelse af personoplysninger. 

En databeskyttelsesrådgiver kan være et konsulentfirma, men også en medarbejder som ikke har det øverste ansvar.

Hvis du bliver udpeget som databeskyttelsesrådgiver, skal du rådgive og inddrages i alle spørgsmål om databeskyttelse. Du er arbejdspladsens kontaktled til Datatilsynet, som du skal samarbejde med. 

Eksempler på virksomheder

En virksomhed skal kun udpege en databeskyttelsesrådgiver, hvis den opfylder nogle bestemte krav. Ifølge Datatilsynet kunne det fx være: 

  • privathospitaler.
  • større forsikringsselskaber.
  • tele- eller internetudbydere.
  • marketingsfirma, der udbyder marketingsundersøgelser.

Hvem kan straffes?

Bliver reglerne ikke overholdt, er det den dataansvarlige fx virksomheden og ikke dig som databeskyttelsesrådgiver, der bliver sanktioneret.

Det gælder også, selvom du er kommet til at give ukorrekt rådgivning.

Beskyttet mod at blive opsagt

Hvis du bliver rådgiver for databeskyttelse på din arbejdsplads, har du som ansat en særlig beskyttelse mod opsigelse og må ikke opsiges, fordi du udfører dine opgaver som databeskyttelsesrådgiver.

Mere info

Kontakt os på Faglig hotline, hvis du har brug for flere oplysninger.

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9304
Vores telefoner er lukket
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket