Ja, hvis du arbejder som brandmand på nedsat tid, kan du få supplerende dagpenge.
Brandmænd på nedsat tid kan få supplerende dagpenge i mere end 30 uger. Normalt kan du højst få supplerende dagpenge i 30 uger inden for en periode på 104 uger, men denne begrænsning gælder ikke brandmænd.
De uger, hvor du udelukkende arbejder på nedsat tid som brandmand, tæller nemlig ikke med, når vi skal opgøre, hvor mange uger du har fået supplerende dagpenge. Det vil sige, at der vil gå længere tid, inden din ret til supplerende dagpenge udløber.
Rådighedstillæg m.m. trækkes ikke fra
Er du brandmand og ansat på deltid, vil dine indtægter i form af rådighedsvederlag, personlige tillæg m.m. ikke medføre fradrag i dine dagpenge eller din efterløn.
Dine indtægter i form af løntimer fx for arbejde i forbindelse med brandslukning, øvelser mv. vil derimod på lige vilkår med andre ledige medføre fradrag i dine dagpenge eller din efterløn.