Trine belønnes med gaver og gratis kontingent

28. juli 2020

Hvert 5. nye medlem i Det Faglige Hus er hvervet af andre medlemmer. Trine Højrup Hansen anbefaler gerne Det Faglige Hus til kolleger, bekendte og familiemedlemmer, og som tak for hjælpen har hun fået designerting samt gratis fagforeningsmedlemskab i et år.

Foto: Trine Højrup Hansen

Det var først og fremmest prisen, der i 2008 fik 41-årige Trine Højrup Hansen til at melde sig ind i Det Faglige Hus. Inden var hun medlem af fagforening og a-kasse hos NNF og har sparet 5.500 kr. om året ved at skifte.

Trine er så tilfreds med sit medlemskab i Det Faglige Hus, at hun siden sin indmeldelse har hvervet familiemedlemmer og kolleger fra kantinen hos Ørsted i Skærbæk ved Fredericia. Inklusiv ”kaffedamer” er der 17 ansatte i kantinen i Ørsteds hovedkvarter. Ca. 600 af de 800 ansatte er med i kantineordningen.

Meget billigere

”Jeg er uddannet smørrebrødsjomfru og har arbejdet hos Ørsted i 11 år. De første 6 år var jeg udelukkende i det kolde køkken, men i dag veksler jeg imellem det varme, det kolde og det grønne køkken. Og jeg elsker mit arbejde.”

”Når der kommer en ny kollega og spørger, hvor jeg er organiseret, nævner jeg gerne Det Faglige Hus, og et par af mine børn er også på arbejdsmarkedet. De er også medlemmer i Det Faglige Hus.

Det er da ærgerligt at give over 500 kr. om måneden i fagforening, når det kan gøres meget billigere,” siger Trine Højrup Hansen, der alene i foråret 2020 har hvervet 3 nye medlemmer. Som tak for indsatsen har hun fået i alt 6 gavebeviser, der alle har en værdi på op til 500 kr.

Mange gaver at vælge imellem

Når et medlem hverver et nyt medlem til Det Faglige Hus, og det nye medlem har betalt sit første kontingent, får hververen nemlig tilsendt et gavekort på 500 kr., der kan indløses i Gaveshoppen på hjemmesiden. Man kan også vælge at samle sine gavekort. Med 5 gavekort på hånden kan man fx vælge en uges ferie i et af Det Faglige Hus’ sommerhuse.

Hjemme hos Trine er der i år kommet nye designerting som termokande, udtrækshylde og en plaid, ligesom hun har gjort brug af muligheden for at få gratis fagforeningskontingent i et år.

Fik hjælp med en arbejdsskade

At Det Faglige Hus også er i stand til ”at levere varen” oplevede Trine, da hun sprang et korsbånd under en temadag hos Ørsted.

”Man er selvfølgelig nervøs for sin fremtid på arbejdsmarkedet, når man som jeg var sygemeldt i knap 3 måneder. Men der var ingen problemer der, og Det Faglige Hus klarede alt det praktiske med at få anmeldt min skade som en arbejdsskade, så al dokumentation er på plads, hvis jeg senere får problemer med det korsbånd igen. Så i dag kan jeg også fortælle, at man får noget for sine penge, hvis der er brug for det," siger Trine.

Hun var lige nået igennem et halvt års genoptræning, da corona-pandemien vendte op og ned på alting, også på Trines arbejdsplads.

”Vi har været hjemsendt i 2 hold, så vi skiftevis har været på arbejde og gået derhjemme i 2-3 dage om ugen. Buffeten blev afløst af en tallerkenanretning. De ansatte spiser nu i hold, og vi spreder spisepauserne ud over 2 timer, så der ikke er så mange i kantinen på en gang. Om morgenen pakker vi morgenposer til dem med rugbrød, hjemmebagte boller, ost, smør og marmelade. Men det bliver godt, når vi kan komme tilbage i den gamle gænge igen,” siger Trine Højrup Hansen.

Vil du også fordoble dine gaver?

Lige nu har Det Faglige Hus dobbelt op på gaver. Anbefaler du 3 eller flere medlemmer, får du 2 gavekort, hver gang du anbefaler et medlem. På den måde kan du vælge flere gaver eller spare op til dyrere gaver. 

Læs mere om Gaveregn, hvor du får dobbelt op på dine gaver

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9302
Vores telefoner er åbne
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket