Er Det Faglige Hus med til at sikre taxachauffører en ordentlig løn?

Vi sidder med i flere kontrolpaneler, som skal sikre, at chauffører, der kører flextrafik, har ordentlige løn- og arbejdsvilkår på lige fod med ansatte i virksomheder med en overenskomst.

I panelet tjekker vi bl.a., om ansættelseskontrakter og lønsedler lever op til kravene eller ej. På den måde kan vi finde private vognmænd, der ikke lever op til kravene og fx underbetaler chaufførerne. De fleste retter heldigvis op på manglerne, så snart de bliver kontaktet af trafikselskabet.

Læs mere om Movias skærpede kontrol med løn- og arbejdsvilkår.

Løntjek

Udover vores arbejde i kontrolpanelerne henvender mange medlemmer, der kører flextrafik, sig til os, fordi de ønsker et løntjek.

Finder vi fejl i lønnen, eller svarer den ikke til niveauet med de kollektive overenskomster, beder vi arbejdsgiveren om at få lønnen ændret. Lytter vognmanden ikke, har vi i sidste ende mulighed for at underrette trafikselskabet.

Hvem står bag kontrolpanelerne?

Kontrolpanelerne er blevet oprettet af store offentlige trafikselskaber fx Movia, Fynbus og Nordjyllands trafikselskab, fordi de vil sikre ordentlige forhold hos de private vognmænd, der arbejder for dem. Panelerne består både af repræsentanter fra fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer.

Hvad er flextrafik?

Flextrafik er offentligt betalt taxakørsel på tidspunkter og i områder, der ikke er dækket af almindelig bustrafik. Taxiloven fra januar 2018 kræver, at niveauet i de kollektive overenskomster følges, når en vognmand har en kontrakt om at udføre flextrafik.

Få et løntjek

Er du medlem i Det Faglige Hus, og ønsker du et løntjek, kan du kontakte Faglig hotline.

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9304
Vores telefoner er åbne
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket