Må min arbejdsgiver spørge, hvad jeg fejler?

Din arbejdsgiver har ikke krav på at få oplyst, hvad du fejler, når du ringer for at sygemelde dig.

Bliver du spurgt, har du ret til at sige, at du er syg og ikke ønsker at oplyse yderligere om årsagen. Tilbyd i stedet din arbejdsgiver, at han/hun kan få dokumentation fra din læge, der bekræfter, at du er syg.

Arbejdsskade

Det er en god ide, at oplyse din arbejdsgiver om, at du er syg på grund af en arbejdsskade, så din arbejdsgiver kan få anmeldt skaden.

Graviditet

Er der tale om graviditetsbetinget sygdom, så fortæl din arbejdsgiver dette. Du behøver ikke at gå i detaljer. Men sygedage som følge af graviditet må ikke tælle med i forhold til fravær, der kan begrunde en opsigelse. Derfor skal din arbejdsgiver have denne oplysning.

Handicap

Bliver du ramt af sygdom, hvor det er tvivlsomt, om du kan vende tilbage til dit arbejde på fuld kraft, bør du fortælle din arbejdsgiver årsagen til dit fravær. Er din sygdom omfattet af handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven, har din arbejdsgiver nemlig pligt til at iværksætte rimelige tilpasninger for at fastholde dig i jobbet. Loven yder altså en vis beskyttelse mod opsigelse begrundet i handicap.

Læs også om:

Helbredsoplysninger

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9304
Vores telefoner er lukket
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket