Kan jeg få erstattet min ferie, hvis jeg bliver syg i løbet af ferien?

 

Du kan godt få erstattet din ferie under visse betingelser, hvis du bliver syg efter, at din ferie er startet. Det kræver dog, at du:

  • sygemelder dig til din arbejdsgiver den første dag, du er syg.
  • skaffer og betaler for lægelig dokumentation for din sygdom.

Derudover er det et krav, at du er syg mere end 5 feriedage i løbet af et ferieår, hvis du har optjent i alt 5 ugers ferie.

Du kan altså først få erstatningsferie fra den 6. sygedag i ferien og fremefter.

De 5 første sygedage, hvor du ikke kan få erstatningsferie, bliver nulstillet, når der starter et nyt ferieår, dvs. hvert år den 1. september.

Sådan opgøres de 5 første sygedage

Fra den 1. september 2020 optjener og holder du ferie på samme tid, og derfor kan din arbejdsgiver ikke vide på forhånd, hvor mange feriedage du optjener.

Din arbejdsgiver må derfor starte med at afvise erstatningsferie for de 5 første sygedage eller forholdsmæssigt afhængig af, hvor mange feriedage du kan nå at optjene, inden ferieåret udløber.

Herefter skal din arbejdsgiver endeligt opgøre dine feriedage, senest når ferieåret slutter den 31. august, eller hvis du fratræder.

I den endelige opgørelse må din arbejdsgiver ikke medregne feriedage, som du har optjent hos en anden arbejdsgiver i ferieåret,

Eksempel:

Du har ferie i uge 28, 29 og 30.

Din ferie er derfor startet om mandagen i uge 28.

Du bliver syg om søndagen i uge 28. Du skal kontakte din arbejdsgiver mandag i uge 29 og sygemelde dig på sædvanlig vis.

Du skal også kontakte en læge og selv betale for at få en lægeerklæring, der bekræfter at du er syg - og hvor længe.

Du skal aflevere lægeerklæringen til din arbejdsgiver.

Er det første gang, du opfylder betingelserne for erstatningsferie i dette ferieår, så kan du ikke få erstatningsferie i de første 5 sygedage, dvs. uge 29.

Dermed kan du få erstatningsferie for uge 30. Du får således en uges ferie erstattet, som du kan holde inden udløbet af ferieafholdelsesperioden den 31. december.

Husk at de 5 første sygedage skal reduceret forholdsmæssigt, hvis du ikke har været ansat i hele ferieåret.

Du kan holde erstatningsferie senere i ferieafholdelsesperioden eller forlænge din igangværende ferie, hvis din arbejdsgiver giver lov til det.

Læs også om:

Syg før ferie efter ny ferielov

Forhindret i at holde ferie efter ny ferielov

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9304
Vores telefoner er lukket
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket