Skal jeg holde ferie i min ferie?

Ja, når du holder ferie, skal du bruge tiden på at slappe af og lade op. 

Du må ikke arbejde

Du må ikke have lønnet arbejde under din ferie. Derimod må du gerne have ulønnet/frivilligt arbejde.

Flere arbejdsgivere

Har du flere arbejdsgivere, er det tilladt at holde ferie fra det ene job og stadig arbejde, som du plejer i de andre jobs. Men du må ikke arbejde flere timer hos dine andre arbejdsgivere end normalt.

Du må gerne uddanne dig

Under din ferie må du gerne deltage i uddannelse eller på kurser, som du selv har valgt. Dette gælder også uddannelse med SU.

Derimod kan du ikke deltage i uddannelsesaktiviteter på offentlige ydelser, mens du holder ferie.

Ikke ferie og offentlige ydelser fra fx a-kassen

Du må ikke hæve dagpenge eller andre ydelser (end feriedagpenge) fra a-kassen, mens du holder ferie.

Du må heller ikke hæve feriepenge, mens du modtager andre offentlige ydelser, der udbetales med betingelse om, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet, såsom kontanthjælp.

Kontrol

Der bliver ført kontrol med, at du nu også holder ferie, når du har sagt, at du gør det. Fx i form af samkørsel af data fra FerieKonto, Jobcentre og a-kasser.

Du skal betale pengene tilbage

Overholder du ikke reglen om at holde ferie i din ferie, vil du blive mødt med krav om at betale de feriepenge og andre ydelser tilbage, som du har modtaget uden at have ret til dem.

Andre sanktioner

Har du modtaget ydelser fra a-kassen uden at have ret til dem, fx fordi du har afholdt ferie, risikerer du desuden sanktioner efter a-kassens lovgivning. Udover karantæne kan der eventuelt blive tale om politianmeldelse.

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9304
Vores telefoner er lukket
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket