Hvordan siger jeg mit job op?

Skriftlig opsigelse

Vi anbefaler, at du siger op skriftligt, hvilket kan være et egentligt krav fx i funktionærloven og i nogle overenskomster. En skriftlig opsigelse beviser, at du har sagt dit job op, og hvornår det skete.

I opsigelsen skriver du:

  • den dato, du afleverer opsigelsen.
  • at du ønsker at sige op.
  • den dato, der bliver din sidste arbejdsdag.

Husk at overholde dit opsigelsesvarsel.

Du skal også skrive under på opsigelsen.

Lav 2 kopier. Den ene tager du med hjem, når din arbejdsgiver har skrevet under på at have modtaget den. Den anden beholder din arbejdsgiver.

Du har ikke pligt til at oplyse, hvorfor du siger op. Det vælger du selv, om du vil oplyse.

Opsige job på e-mail eller sms

Hvis du siger dit job op i en e-mail, skal du sikre dig, at e-mailen kommer frem til din arbejdsgiver. 

Som udgangspunkt kan du også sige op i en sms, medmindre din arbejdsgiver ikke anerkender sms som kommunikationsform. Det kan fremgå af din kontrakt, en personalepolitik og evt. overenskomst.

Opsige job under ferie eller sygdom

Du må som hovedregel gerne sige op, selvom du er sygemeldt eller holder ferie, medmindre andet er aftalt.

Det skal fremgå af din kontrakt eller en eventuel gældende overenskomst, hvis der gælder særlige regler for opsigelse under ferie eller sygdom for dig.

Opsige job under barsel

Ønsker du at sige op under din barselsorlov, skal du overholde dit almindelige opsigelsesvarsel.

Siger du op i den periode, hvor du modtager løn under barsel, så stopper din løn selvfølgelig, når du fratræder.

Som udgangspunkt kan din barselsorlov fortsætte med barselsdagpenge, når du fratræder. Dog er der enkelte undtagelser og derfor er du altid velkommen til at
kontakte os for en konkret vurdering, inden du siger op.

Opsige job og dagpenge

Hvis du bliver ledig, fordi du selv siger dit arbejde op, så kan det have betydning for din ret til dagpenge bagefter pga. selvforskyldt ledighed, hvor du kan få en karantæne. Kontakt altid a-kassen og hør, hvordan du er stillet, hvis du overvejer at sige dit job op.

Under opsigelse gennemgår vi reglerne for opsigelse i øvrigt.

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9304
Vores telefoner er lukket
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket